Nyheder

Hos Bjarne Nielsen sover vi aldrig. Her på siden kan du følge med i de største nyheder.

Er du på udkig efter et godt tilbud anbefaler vi, at du benytter menuen, og vælger menupunktet indenfor det områder hvor du søger et tilbud. Du er også altid velkommen i vores bilhuse.


Find vores biler på biltorvet.dk

På udkig efter en brugt bil? Du kan søge blandt vores brugte biler her på sitet, eller på nogle af markedets mange brugtbilsportaler.

Biltorvet.dk er en ny portal, drevet af de danske bilforhandlere i fællesskab. Siden gør det enkelt og overskueligt at søge blandt markedets mange tilbud.

Hos Bjarne Nielsen sigter vi altid efter at have de bedste tilbud, og tør derfor godt anbefale dig at kigge på portalerne hvis du vil efterprøve vores priser. Vær dog opmærksom på at du ikke længere vil kunne finde vores biler på bilbasen.dk. I stedet anbefaler vi biltorvet.dk, der i skrivende stund rummer dobbelt så mange biler.

Du kan finde vores brugte biler på www.biltorvet.dk, www.bilzonen.dk, www.guloggratis.dk samt en lang række partner sitets til de nævnte – fx bt.dk

Bjarne Nielsen A/S overtager Jens Fogh i Skive

Bjarne Nielsen A/S har per 29. januar 2013 indgået aftale med Jens Fogh A/S om en virksomhedsoverdragelse, der betyder at Jens Fogh fremover bliver en del af Bjarne Nielsen koncernen. Udover at forretningen nu skifter navn til Bjarne Nielsen, sikres arbejdet for virksomhedens 16 ansatte, der alle fortsætter i forretningen under det nye ejerskab. Bilhuset fortsætter desuden som Kia- og Mazda-forhandler samt SUVO anti-rust-behandlingscenter.

Bjarne Nielsen koncernen tæller i forvejen elleve forretninger, og bliver med opkøbet til tolv. Koncernen har hovedsæde i Herning, og med mere end 25 års erfaring i at drive bilforretning, er Bjarne Nielsen et kendt ansigt i bilbranchen. Med opkøbet bliver koncernen en endnu større spiller på det danske bilmarked, hvor den samlede bilforretningen er blandt de største. Med overtagelsen styrker koncernen desuden sin position som Kia- og Mazda-forhandler.

Overtagelsen af bilhuset i Skive er resultatet af en målrettet strategi om at udbygge forretningen. Virksomheden har over tid haft stor succes med at udnytte stordriftsfordele og derved skabe en succesfuld kæde af bilforretninger. Bilhuset i Skive ligger i tilpas afstand til de øvrige jyske bilhuse, og bidrager således med et udvidet markedsområde kombineret med gode sparringsmuligheder bilhusene imellem.

Medarbejderteamet i Skive er kendetegnet ved mange års erfaring, høj loyalitet og ved at værdsætte de samme værdier, som resten af Bjarne Nielsen: Ærlighed, nærvær og godt købmandsskab. Der er derfor stor glæde blandt begge parter, og en gensidig forventning om en succesfuld fremtid.

"Vi er rigtig glade for at det er lykkedes at lave en aftale med Jens Fogh A/S. Bilhuset ligger flot placeret i lyse og moderne lokaler med udsigt over den vestlige del af Skive. Samtidig rummer forretningen fantastisk engagerede og dygtige medarbejdere, som vi glæder os meget til at byde velkommen i Bjarne Nielsen koncernen” udtaler bestyrelsesformand Bjarne Nielsen, og fortsætter ”Der en god kemi mellem vores virksomheder, og vi er overbeviste om at vores fælles forståelse for kundens ve og vel, gør det oplagt at kombinere kræfterne”.

Alle 16 medarbejdere i bilhuset fortsætter under det nye ejerskab, og det gælder således også Søren Dahl Pedersen, som hidtil har stået i spidsen for bilhuset. Om Sørens rolle for fremtidens bilhus i Skive fortæller adm. direktør i Bjarne Nielsen A/S, Tony Woolrych: ”Det har været særdeles vigtigt for os at Søren Dahl Pedersen fortsat står i spidsen for bilhuset. Søren besidder et godt humør og et stort smil, hvilket vi værdsætter meget højt. Vi er sikre på at de mange muligheder som vores koncern rummer, vil bidrage positivt til forretningen i Skive, og give Søren gode muligheder for at udnytte sit købmandstalent. Vi er rigtigt glade for at kunne byde Søren og hans team velkommen indenfor.”

Søren Dahl Pedersen udtaler: "Bjarne Nielsen A/S er kendt for at sin evne til at drive succesfulde bilforretninger, og vi glæder os derfor til at en del af koncernen. Kunderne kan være helt trygge ved den nye situation, og vil fortsat møde de samme dygtige medarbejdere".

Opkøbet er gennemført 29. januar 2013.

Yderligere information

For yderligere information - kontakt:
Bjarne Nielsen, koncern direktør: Tlf. 3078 3000 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Fakta

Fakta omkring virksomhedsoverdragelsen:

  • Bjarne Nielsen A/S overtager forretningen i Skive
  • Bjarne Nielsen A/S overtager forhandlingen af Kia og Mazda samt SUVO-undervognscentret
  • Bjarne Nielsen A/S overtager Jens Foghs kundekartotek
  • Bjarne Nielsen A/S overtager alle 16 medarbejdere bilforretningen

Fakta om Bjarne Nielsen A/S

  • Virksomheden tæller med overtagelsen i alt 12 forretninger - fem i Jylland og syv på Sjælland. Jylland: Herning, Ringkøbing, Esbjerg, Holstebro og Skive

Sjælland: Hørsholm, Kgs. Lyngby, Birkerød, Frederikssund, Roskilde, Osted og Køge

  • Virksomheden er Danmarks største Ford-forhandler, der forhandles i alle forretninger pånær Skive
  • Virksomheden er en af Danmarks største Kia-forhandlere
  • Virksomheden forhandler desuden Nissan og Mazda
  • Foruden bilforretningerne omfatter koncernen eget leasingselskab
  • Total beskæftiger koncernen 250 ansatte, og omsætter årligt cirka 5.500 biler

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere