Bendtsen Biler er blevet til Bjarne Nielsen

Den 16. august 2013 blev Bendtsen Biler A/S en del af Bjarne Nielsen A/S. Selvom navnet er nyt er vi stadig de samme mennesker, vi ligger samme steder som altid og vores telefonnummer er det samme. Har du spørgsmål til navneskiftet er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at se dig i bilhuset igen.

 

Fortsæt til bn.dk


 

PRESSEMEDDELELSE • 27. JUNI 2013

Bjarne Nielsen A/S har indgået aftale med Bendtsen Biler A/S om et køb, der betyder at Bendtsen Bilers bilhuse i Herning og Esbjerg fremover bliver en del af Bjarne Nielsen koncernen. Med i handlen følger alle Bendtsen Bilers medarbejdere, og forhandlingen af Renault, Volvo og Dacia.

Bjarne Nielsen A/S, der er en af landets største bilforhandlere, har købt Bendtsen Biler. Købet betyder at Bendtsen Biler A/S’ bilhuse i Herning og Esbjerg fremover bliver en del af koncernen. Bilhusene fortsætter som Renault-, Volvo- og Dacia-forhandlere.

Med opkøbet ønsker Bjarne Nielsen A/S at tilføre flere mærker til det kommende nye bilhus på Silkeborgvej i Herning, der i øjeblikket er under opførelse. Samtidig ønsker koncernen at styrke sin position i Esbjergområdet. I Esbjerg ligger de to bilhuse overfor hinanden på Storegade, og det er derfor naturligt at lade begge bilhuse fortsætte som hidtil, og blot udvide samarbejdet.

Begge virksomheder stammer oprindeligt fra Herning. Køber og sælger har således kendt hinanden som gode kolleger i mere end 25 år, og har altid haft en god og konstruktiv relation, selvom de til dagligt har været konkurrenter. Sælger er 60-årige Poul Erik Bendtsen, der er anden generation i virksomheden Bendtsen Biler A/S, der blev stiftet af sælgers far for 55 år siden.

Baggrund for salget

For Poul Erik Bendtsen er der tale om realiseringen af en mange år gammel intention om ikke at ville stå for den daglige ledelse af en stor bilforretning, når han blev 60 år. Undervejs var det afklaret, at ingen af de to børn havde interesse i at gå ind i firmaet. Tilbage var derfor to muligheder: Ansætte en direktør og trække sig fra den daglige ledelse, eller at sælge virksomheden. Efter en grundig proces i fællesskab med Bjarne Nielsen, blev begge parter enige om forudsætningerne for en handel.

”For mig var det meget magtpåliggende at finde en seriøs køber, der ville overtage samtlige medarbejdere. Ligeledes var det vigtigt at finde en køber med en rigtig god tilgang og holdning til betjening af vore mange og trofaste kunder. Desuden er det meget kapitalkrævende at drive bilforretning, så der skulle også være tale om en køber, der ville kunne løfte denne del af opgaven både nu og fremadrettet” udtaler Poul Erik Bendtsen.

Poul Erik Bendtsen fortsætter: ”Jeg joker lidt med, at mit liv kan deles ind i 30-års perioder. De første 30 år bestod af uddannelse (skoler, uddannelsesinstitutioner, lærepladser og arbejde i såvel Danmark som udland). Og for præcist 30 år siden kom jeg ind som aktiv deltager i Bendtsen Biler. Nu skal jeg så i gang med de næste 30 år, hvor jeg har gjort mange tanker om, hvad de skal bestå af, både i form af erhvervsaktiviteter og på det mere private område.”

Business-as-usual

Handlen gennemføres endeligt på den anden side af sommerferien. Sommeren igennem fortsætter de to bilhuse i Esbjerg og Herning derfor som hidtil med Poul Erik Bendtsen i spidsen.

”Vi føler en god kemi mellem vores virksomheder, og glæder os til at byde de nye medarbejdere velkommen i familien” udtaler Bjarne Nielsen, og fortsætter ”Begge vore virksomheder udspringer fra Herning hvilket giver os et godt fundament for det videre arbejde. Det er to sunde virksomheder, der nu bliver til én. Vi ser derfor ingen grund til at ændre i organisationen, og håber derimod at vi får endnu mere travlt så vi kan ansætte flere. Renault, Volvo og Dacia passer perfekt ind i vores nye bilhus, og vi glæder os til at byde hele Herning velkommen når vi åbner i løbet af sensommeren. Vi er sikre på, at vi med vores køb gør det endnu mere spændende, at besøge det nye bilhus, og ligeledes styrker det vores position i området omkring Esbjerg.”

Adm. direktør i Bjarne Nielsen A/S, Tony Woolrych udtaler: ”Vi er glade for at kunne sende alle medarbejdere på en velfortjent sommerferie med ro i maven. Hver især er vi dygtige indenfor vores områder, og vi får brug for alle på den anden side af sommerferien. Vi har fuld respekt for at vi har overtaget en succesfuld bilforretning, og ønsker kun at gøre den samlede forretning endnu bedre.”

Medarbejderne i Bendtsen Biler A/S og i Bjarne Nielsen A/S er blevet orienteret om handlen.

For yderligere information - kontakt:

Bjarne Nielsen, bestyrelsesformand: Tlf. 3078 3000, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Poul Erik Bendtsen, adm. Direktør: Tlf. 4010 4544, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fakta

Fakta omkring handlen:

  • Handlen gennemføres endeligt efter sommerferien
  • Bjarne Nielsen A/S overtager forretningerne i Herning og Esbjerg
  • Bjarne Nielsen A/S overtager forhandlingen af Renault, Volvo og Dacia
  • Bjarne Nielsen A/S overtager alle medarbejdere i de to forretninger

Fakta om Bjarne Nielsen A/S

  • Virksomheden tæller med overtagelsen i alt 14 forretninger - syv i Jylland og syv på Sjælland. Jylland: Herning, Ringkøbing, Esbjerg og Holstebro, Skive Sjælland: Hørsholm, Kgs. Lyngby, Birkerød, Frederikssund, Roskilde, Osted og Køge
  • Forretningerne i Herning smelter i løbet af sensommeren sammen til én på Silkeborgvej i Herning
  • Virksomheden er Danmarks største Ford-forhandler, der forhandles i ti forretninger
  • Virksomheden forhandler Nissan i Holstebro, Mazda i Birkerød, Skive og Roskilde, Kia i Birkerød og Skive samt Renault, Volvo og Dacia i Herning og Esbjerg
  • Foruden bilforretningerne omfatter koncernen eget leasingselskab
  • Totalt beskæftiger virksomheden nu 275 ansatte, og afsætter årligt mere end 5.000 biler

Få et godt tilbud fra vores dygtige medarbejdere

Klik på knappen, og udfyld felterne så ringer vi dig op.

Få de bedste nyheder og tilbud direkte i indbakken

.. tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig

100% køreglæde. Uden tvivl.


33.000+

GLADE KUNDER

13

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

30+ års

ERFARING I BILBRANCHEN


Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere