Attraktive billån til din nye bil

Markedets (måske) laveste renter. Fleksible billån skræddersyet til din økonomi.

Værd at vide

Vi tager os også af al kommunikation med finansieringsselskaberne og sørger for at processen går så enkel som muligt.

Uanset hvor i processen du er, står vi altid klar med rådgivning og gode råd.

 

Kan alle biler finansieres?

Biler på 0-5 år kan altid finansieres. For biler år 5 år skal bilen have en vis værdi for at det er muligt at finansiere den. Koster din nye bil under 50.000 kr. er det sjældent fordelagtigt at finansiere din bil da omkostningerne vil udgøre for stor en del af dit lån.

 

Hvordan forløber processen?

Når du har fundet frem til den rigtige finansieringsløsning i fællesskab med vores salgskonsulenter, udarbejder vi en låneansøgning. Den sender vi til finansieringsselskabet, som foretager en kreditvurdering. Er vurderingen positiv udarbejdes de endelige lånedokumenter, som du underskriver hos os.

Har du valgt et lån med udbetaling betaler du beløbet samme dag, som vi leverer din nye bil. Det nemmeste er at du betaler med dankort, men du kan også overføre via bankoverførsel. Det skal dog ske senest dagen før, og du skal medbringe en bankkvittering. Bemærk at du ikke kan betale kontant for din bil da ikke må modtage store kontantbeløb i henhold til Hvidvaskningsloven.

Herefter overfører finansieringsselskabet det resterende beløb til os, og du modtager sidenhen den første opkrævning for din månedlige ydelse.

 

Kan jeg indbetale ekstra og hvornår kan jeg indfri lånet?

Du kan sagtens indbetale ekstra på dit billån. Du kan dog opleve et mindre indbetalingsgebyr.

Ønsker du at indfri lånet (hvis du eksempelvis sælger din bil) kan du også gøre dette til enhver tid. Forud for din indfrielse skal du kontakte os eller finansieringsselskabet, og få oplyst aktuel restgæld.

 

Skal jeg stille sikkerhed og hvad betyder ”Pant”?

Normalvis optager finansieringsselskabet ”pant” i din bil som sikkerhed for dit nye billån. Det betyder at hvis du skulle blive ude af stand til betale den månedlige ydelse, så har finansieringsselskabet ret til at sælge bilen og bruge den til indfri hele eller dele af dit billån. Pant i biler skal tinglyses i de offentlige registre, og indebærer dermed en omkostning. Du kan dog vælge billån uden pant og dermed spare penge. Det kræver dog en dybere kreditvurdering hvor du blandt andet skal indsende lønsedler.

Pant i din bil betyder også at du ikke kan sælge den medmindre du har indfriet billånet.

 

Kan jeg fortryde?

Er du privat forbruger, kan du fortryde aftalen i henhold til kreditaftaleloven paragraf 19 i op til 14 dage fra den dag hvor aftalen indgås. Fortrydelsesretten gælder udelukkende selve finansieringen, men ikke købet af bilen. Du skal således stadig sørge for at betale for bilen på anden vis. Du kan kun fortryde et lån skriftligt enten ved at sende os en mail eller et brev.

Er du i tvivl om du har fået det rigtige lån anbefaler vi at du kontakter os inden du fortryder lånet så vi sammen kan finde den rigtige løsning.

Få et godt tilbud fra vores dygtige medarbejdere

Klik på knappen, og udfyld felterne så ringer vi dig op.

Få de bedste nyheder og tilbud direkte i indbakken

.. tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig

100% køreglæde. Uden tvivl.



33.000+

GLADE KUNDER

13

BILHUSE

330+

DYGTIGE MEDARBEJDERE

30+ års

ERFARING I BILBRANCHEN

Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere