
Kia EV3 81 Long Range Upgrade
345.900 kr.
Billån 4.299 kr./md.
Dynamisk allrounder
Kia EV4 er designet til at redefinere C-segmentet, som også kaldes Golf-segmentet. Det er en mellemstørrelse bil, og for Kia er det første elektriske sedan og hatchback. EV4 fås nemlig i to forskellige karrosserityper.
Fronten ligner hinanden med Kias ikoniske Star Map-lyssignatur, mens bagende er forskellig. Her er sedanen mere langstrakt, hvor hatchbacken er mere kantet og med skrående bagrude. Der er to batteristørrelser på Kia EV4, og mens Standard Range ned 58,3 kWh-batteri kan køre 410-430 km (WLTP), er Long Range-udgaven med 81,4 kWh-batteri helt oppe på 590-630 km (WLTP).
Kia tilbyder selvfølgelig også deres unikke syv års garanti på Kia EV4.
Kia EV4 forventes at komme til Danmark i tredje kvartal 2025.
Vil du en af de første til at høre mere om Kia EV4, når der kommer priser, og det er muligt at prøvekøre, så skriv dig op.
GALLERI
Der er masser af designmæssige detaljer både ude og inde på både sedan og hatchback.
Lille og stort batteri
Kia EV4 er bygget på Kias 400V E-GMP-platform, og den fås altså som enten firedørs sedan eller femdørs hatchback. Uanset hvilken udgave du vælger, er der en Standard Range- og Long Range-udgave.
Tophastigheden er 170 km/t for alle udgaver, og den har en 11 kW onboard-lader. Den kan DC-lade fra 10-80% på 29-31 minutter.
Udstyr
Kia har valgt at udstyre EV4 med mange smarte, teknologiske løsninger. Bilen har for eksempel Kias smartphonebaserede Digital Key 2.0. Her kan du åbne bilen, starte motoren og tilgå flere fjernbetjente funktioner via en app på telefonen. Adgangen kan deles med op til 15 enheder herunder Apple Watch.
Når du kører, har du et hele tre skærme til at holde overblik over turen. Du får tre skærme på 12,3", 5,3", og 12,3" med Connected Car Navigation Cockpit.
Derudover har bilen Kias i-Pedal 3.0-system, som har forskellige niveauer for regenerativ bremsning. Det vil sige, at du kan indstille, hvor meget motoren selv skal bremse, når du løfter foden fra speederen. Den fungerer også i bakgear, og så husker den selv seneste indstilling.
Sedan-udgaven er med fire døre, og den minder om EV6 dog uden samme markante bagende. Den har en lav front og langstrakt silhuet. Bilen har følgende mål:
Bagagerummet kan rumme op til 490 liter.
Hatchback-udgaven er med fem døre, og den har store ligheder med EV3, men bagruden skråner mere. Bilen har følgende mål:
Bagagerummet kan rumme op til 435 liter.
Udnyt batteriet
Du kan bruge strømmen på Kia EV4s batteri til andet end kørsel. Med bilens Vehicle-to-Load (V2L) kan du udnytte strømmen til at oplade eller give strøm til andet elektronik.
Det kan være på campingturen, hvor der er en køletaske, der skal have strøm, eller til strøm til at pumpe luftmadras op. Ved strømsvigt kan den bruges til vigtig husholdningsapparater. Bilen er også forberedt til Vehicle-to-Grid (V2G), hvor man kan sende strøm tilbage på elnettet.
Ladeporten er placeret på forreste skærm, og den har en nydesignet synlig ladeindikator.
Design
Det er første gang, at Kia lancerer en elektrisk sedan og hatchback med EV4. Der er trukket på genkendelige designelementer fra de øvrige modeller, så bilen har den samme markante front med Kias Star Map-lyssignatur og EV Tiger Face.
Bilen har et moderne og sporty design, og indvendigt bærer den præg af et minimalistisk og elegant design. Her er der god plads på både for- og bagsæder, og form, farver og materialer spiller godt sammen.
EV4 GT-line tilføjer eksklusive designelementer som vingeformede for- og bagkofangere, et skarpere udtryk og triangulære 19-tommer hjul, som forstærker bilens futuristiske og sportslige fremtoning.
Sikkerhed
Som resten af Kia-modellerne har EV4 høje sikkerhedsstandarder og bruger Highway Driving Assist (HDA 2) teknologi, som inkluderer avancerede førerassistancesystemer som Driver Attention Warning, Forward Collision Avoidance Assist 2, Lane Following Assist 2, Intelligent Speed Limit Assist og Remote Parking Assist Entry. Med mulighed for et 12-tommers Head-up Display i forruden har føreren mulighed for at holde øjnene på vejen og samtidig få vigtig information som hastighed og navigation i synsfeltet.
I tilfælde af en kollision er EV4s struktur optimeret med avancerede passager- og batterisikkerhedsdesigns, og taget er konstrueret til at kunne modstå mere end fem gange bilens samlede vægt, mens brugen af en multi-rib-struktur i vangerne (den del af karrosseriet, der løber langs bilens sider mellem for- og baghjulene under dørene) giver forbedret sidebeskyttelse for passagererne.
Kia EV4 sigter mod at opnå femstjerner i Euro NCAP-sikkerhedstest med valgfri sikkerhedsfunktioner som ADAS F+.
KIA EV4 Med et moderne og minimalistisk indvendigt design er der meget at glæde sig til i Kia EV4.
Der er masser af underholdningsmuligheder i Kia EV4, når bilen skal lade. Med Vehicle Smart TV-løsning får du adgang til et bredt udvalg af underholdning som YouTube, Netflix, Disney+, spil og ikke mindst karaoke.
Systemet understøtter 21:9-format for YouTube og Netflix, hvilket sikrer en fuld skærmoplevelse i bilens interiør. Kia vil løbende opdatere systemet med yderligere indhold via deres app-store.
Skab en afslappende atmosfære med forsædets afslapningsfunktioner og stemningsbelysning.
Med Theatre Mode optimeres indstillingerne for skærmene i bilen, stemningsbelysningen og lydsystemet, så du får en enestående visuel og auditiv oplevelse.
Kia EV4 har Kias AI Assistent med, og den bliver løbende forbedret, så stemmegenkendelsen bliver bedre og mere nøjagtig. Det styrker forbindelsen mellem EV4 og eksterne informationssystemer.
Det er samlet med til at skabe en bedre og mere intuitiv brugeroplevelse.
Prøver du at finde rundt i junglen af forskellige ladeløsninger til de elektriske biler? Fortvivl ikke. Vores motorredaktør forklarer de forskellige muligheder og har samtidig lavet en sammenligning af priserne på de mest udbredte ladeløsninger.
Se videoguiden her - eller læs den skrevne udgave her.
Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail
Det med småt
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.
Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.