Ford Koeln Fabrik EV Center 2

Ford åbner første CO2-neutrale fabrik

Ford har ombygget deres fabrik i Køln og gjort den CO2-neutral. Den skal blandt andet producere Ford Explorer til europæiske kunder.

Mette Munk Nielsen
·

Ford har slået dørene op til deres transformerede fabrik i Køln, som bliver Fords første CO2-neutrale fabrik. På fabrikken skal Fords nye generation af elektriske personbiler i Europa produceres.

250.000. Så mange elbiler skal der hvert år produceres på Fords transformerede fabrik i Køln. Fabrikken er netop blevet indviet og har fået navnet Ford Cologne Electric Vehicle Center. Dermed er det tydeligt, at fabrikken skal producere elektriske personbiler til det europæiske marked. 

Det er blandt andet den nye Ford Explorer, der skal produceres på fabrikken, og det vil være den første bil, der ruller af samlebåndet. 

- ’Ford Cologne Electric Vehicle Center’ er starten på en ny æra for Ford i Europa. Vi er endnu engang med til at redefinere produktionen af biler, og med den ombyggede fabrik implementerer vi avancerede teknologier til at bygge vores softwaredrevne biler, der samtidig opfylder vores kunders krav om emissionsfri mobilitet, siger Martin Sander, general manager, Ford Model e.

Ford Koeln Fabrik EV Center 1

Den ombyggede fabrik i Køln skal i første omgang producere Ford Explorer. Foto: Ford

Fords første CO2-neutrale fabrik

Fabrikken i Køln har en stor historisk betydning for Ford. Den blev grundlagt tilbage i 1930, og her har der været produceret ikoniske biler som Ford Model A, Taunus, Capri, Granada og senest Fiesta. Samlet set mere end 18 millioner biler. Der er investeret massiv i ombygningen. Hele to milliarder dollars er der brugt, så den i fremtiden kan producere elbiler. 

Det er sket ud fra et CO2-neutralt afsæt, hvor der er implementeret nye processer, maskiner og teknologier for at opnå klassificeringen som CO2-neutral. For eksempel er det påkrævet, at fabrikkens elektricitet og naturgas er CO2-neutralt og dermed baseret på 100% vedvarende elektricitet og biomethan.

- Åbningen af fabrikken i Køln er starten på en ny generation i produktionen af elektriske biler i Europa. Denne fabrik bliver nu en af de mest effektive og CO2-ansvarlige fabrikker i hele Europa, siger Bill Ford, Executive Chair, Ford Motor Company.

Inden længe bliver fabrikken officielt certificeret som CO2-neutral af en uafhængig myndighed. En certificering, der løbende bliver revideret og afstemt – for eksempel i form af køb af CO2-kompensation ved eventuelle resterende emissioner.

- Fords fabrik er et oplagt eksempel på skiftet fra traditionel produktion af konventionelle biler til elektriske biler. Fabrikkens nye faciliteter og processer er designet til at maximere effektiviteten og samtidig minimere fabrikkens emissioner – alt sammen en del af Fords plan om at opnå CO2-neutralitet i Europa, siger Martin Sander afslutningsvis.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin