KRAFTFULD PICKUP
Ford Ranger kommer ud over stepperne
Ford Ranger forener den moderne klassiker med den nyeste teknologi. Det er en rigtig mesterbil med masser af muskler og kraft.
Massiv muskelbil til mester
Hvis du ikke har noget problem med at blive lagt mærke til på landevejen, så er Ford Ranger klart et valg, som du bør overveje. Den kraftfulde pickup tager sig godt ud - uanset om du befinder dig på en mudret mark eller på et snorlige stykke asfalt. Faktisk er Ranger-modellen blevet rost til skyerne for sin kørekomfort, der minder om den måde, som eksempelvis en Ford Mondeo arter sig på.
Men som sagt er det ikke kun på asfalt, at Ford Ranger klarer opgaven til ug. Den store Ford-model er blevet testet kontinuerligt af producentens egne testkørere - og alt på den bil er af absolut højeste kvalitet og slidstyrke.
Ford Ranger er skabt til at kunne køre i al slags terræn, og den fås i forskellige udgaver som Sport, XLT, WildTrak og Platinum, som er en del af den nye generation af Ranger. Der er nemlig kommet en fjerde generation af bilen. Ford har brugt input fra nuværende Ranger-ejere for at skabe den perfekte pickup.
FORD RANGER En firehjulstrukket og yderst robust bil, der er indbegrebet af styrke, stolthed og sikkerhed.
Den nye Ford Ranger har fået nye V6-motorer, der er mere kraftfulde end nogensinde før, og det gør den i stand til at trække særligt tunge læs, ligesom den også kan køre ekstrem off-road. Der er tre forskellige turbodiesel-motorer, ligesom der også er et udvalg af gennemtestede 4 cylindrede single-turbo og bi-turbo dieselmotorer.
Der er to forskellige firehjulstræksystemer, hvor det ene er elektronisk shift-on-the-fly-system, hvor du kan dreje på en knap for at skifte mellem to- eller firehjulstræk, mens det andet er et nyt permanent firehjulstræk, der er designet til at give maksimalt fodfæste, uanset hvor bilen kører.
Den fås med et unikt E-gear, som giver fuld kontrol over den 10-trins gearkasse, der er i bilen. Den har desuden elektronisk parkeringsbremse, som er med til at skabe et mere strømlinet interiør.
Den nye Ford Ranger har forskellige udstyrsvarianter, og i Danmark er den tilgængelig i XL, Wildtrak og Platinum-udgaverne. Den fås også som Ranger Raptor.
XL er robust bygget og leverer alt det nødvendige til arbejdet. Den har fx 8" digitalt instrumentpanel, 10,1" touchskærm, bakkamera og parkeringssensor. Wildtrak har unikke, sporty designdetaljer og har udover udstyret fra XL også el-foldbare sidespejle, ambiente belysning og opvarmet rat.
Platinum giver dig luksus og mange detaljer, og den har bl.a. LED Matrix forlygter, B&O audiosystem, intelligent adaptiv fartpilot med Stop & Go, 360 graders kamera og meget mere.
Ranger fås desuden som Rap Cab, Double Cab og Chassis Cap.
Ford lancerer en ekstra luksuriøs Ranger, når den nye generation kommer på markedet. Ford Ranger Platinum hedder den, og den har førsteklasses interiør og stilfulde designdetaljer som 20" alufælge, mørk ahorn i kabinen og Ambient Light-belysning.
Derudover er der mulighed for trådløs opladning af telefonen, et B&O-lydsystem samt avancerede førerassistentsystemer. Der er to 12" infotainmentskærme, der sammen med Fords avancerede SYNC 4A giver en fuldkommen digital oplevelse.
GALLERI
Der er masser af designmæssige detaljer både ude og inde på den muskuløse model.
Der er masser af teknologi og Fords avancerede førerassistentsystemer i den nye Ford Ranger. Den fås med en 10,1" eller 12" touchskærm, som komplementerer det fuldt digitale instrumentpanel. Der er Fords seneste SYNC 4-infotainmentsystem, ligesom der er et indbygget FordPass Connect-modem, som gør det muligt at få fjernadgang til flere af bilens funktioner ved hjælp af FordPass.
Der er mange funktioner, som er flyttet fra instrumentbrættet og midterkonsollen til touchskærmen, og der er derfor fjernet en del knapper i kabinen. Touchskærmen er forbundet med et 360 graders kamera, som hjælper kunderne med at parkere eller som kan fungere som ekstra øjne, når der køres i terræn.
Den nye Ranger har også udvendig zonebelysning, som kan styres via skærmen eller FordPass-appen, så man kan arbejde eller campere med lyset tændt. Hvilke funktioner bilen har, afhænger af hvilken model det er.
Der er masse af smarte funktioner i den nye Ford Ranger, som er udviklet med inspiration fra kunderne. Det er blandt andet trådløs opladning af telefonen, opbevaring mellem de to forsæder samt opbevaringsbokse under og ved bagsæderne.
Derudover er der på ladet designet flytbare skillevægge, så man kan opdele pladsen efter behov. Den nye bagklap er let, og den kan åbnes og lukkes med en enkelt hånd, og den kan derudover fungere som et mobilt arbejdsbord, hvor der kan fastgøres to skruetvinger til at fastholde byggematerialer, mens der på udvalgte modeller er en indbygget lineal til hurtig opmåling.
Det er også muligt at bruge elektrisk værktøj ved at forbinde det til bilens strømforsyning. Der er en kapacitet på 400 watt, som kan forsyne for eksempel en boremaskine, lille ovn, smartphone eller computer.
Ford Ranger fås i flere varianter og karosserier. Herunder kan du se de forskellige modeller og udstyrsniveauer.
Brændstofforbrug 9,5-12,8 km/l. CO2-emission 217-281 g/km.
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Se prisliste for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.
Ford har interviewet 5000 pickup-ejere og afholdt adskillige workshops over hele verden for at blive klogere på kundernes brug af bilen. Samtidig blev kunderne spurgt om, hvad de gerne vil have af features i den nye pickup for at skabe den bedste Ranger til dato.
Derfor kan du glæde dig til mange hjælpsomme detaljer særligt omkring ladet, hvor pickup-ejerne har givet deres besyv med.
En af ændringerne på den nye Ford Ranger er størrelsen. Den har nemlig fået opgraderet sit chassis, så den er bygget over en akselafstand, der er 50 mm længere og 50 mm bredere end tidligere.
Det gør det muligt at transportere store genstande som en krydsfinerplade eller en palle i fuld størrelse på ladet.
Der er kommet et integreret trin bag bagdækkene på den nye Ford Ranger, som gør det nemmere at få adgang til bilens lad.
Dermed slipper man for at træde på dækket, eller kravle op på den åbne bagklap for at få adgang til lasten. Det er altså langt mere sikkert at bruge et trin, og derfor har det været en stor prioritet at få det med på din nye udgave.
Selv i fodgængersikkerhed scorer Ford Ranger maksimum karakter. Fem flotte stjerner til den meget sikre bil.
Find svaret her eller fang os på chat, telefon eller e-mail
Det med småt
Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Bilen kan være vist med ekstraudstyr.
Se prisliste og/eller modelfanen for oplysninger om brændstofforbrug, CO2 udledning og energimærkning.