Værkstedet holder din varebil kørende
- så du kan koncentrere dig om virksomheden
Vi ved, hvor vigtige varebilerne er i virksomheden. Hver dag kører de kilometer efter kilometer for at holde virksomheden i gang. Og hos Bjarne Nielsen sørger vi for, at bilerne kan klare de mange kilometer.
Med regelmæssig service og generel vedligeholdelse af varebilen er den altid i topform. På værkstedet får du rådgivning fra vores dedikerede team, der kender alt til varebiler. Skulle der ske nedbrud, står vi klar til at hjælpe.
Express service. Lejebil. Få alle fordele.
Opstår der et akut problem med din varebil, er du i trygge hænder hos os. Med vores VIP Express service bliver din varebil prioriteret på værkstedet, så du hurtigst muligt kan få bilen på vejene igen.
Tager det længere tid, end du kan undvære bilen, har vi også mulighed for at tilbyde en lejebil. Det er blot nogle af fordelene ved at være erhvervskunde hos Bjarne Nielsen.
Vælg os som værkstedspartner og få alle fordele.
Akutte problemer med varebilen? Ring til os.
Hvem skal du ringe til, når bilen bryder sammen, og du har akut brug for hjælp? Os!
Vi har nemlig en telefonvagt, der er klar til at hjælpe dig videre, hvis du har akutte problemer med bilen udenfor normal åbningstid på vores værksteder.
Du kan ringe til vores telefonvagt på tlf. 70 606 808 - alle hverdage kl. 17-20 og i weekenden kl. 9-16. Derefter har vi vejhjælp til at hjælpe dig (hvis din service på bilen er overholdt).
Vejhjælp står klar til at hjælpe dig
- Hvis du overholder service på din bil
Alle vores mærker tilbyder vejhjælp på din firma- eller varebil, hvis bilen er serviceret efter fabrikkens forskrifter. Det betyder, at du skal følge mærkets serviceintervaller nøje for at kunne få vejhjælp gennem dem.
Men gør du det, så står vejhjælp også klar til at hjælpe dig - døgnet rundt. Du er derfor sikret hjælp uanset tidspunktet, hvis der skulle opstå akutte problemer, og det giver tryghed i hverdagen.
Og når du samtidig sørger for at servicere bilen, så ved du også, at eventuelle problemer bliver taget i opløbet. Der er altså mange fordele ved at følge serviceintervallerne.
VIP Express service ved akutte problemer
Når varebilen står stille, står virksomheden stille. Derfor bliver du som erhvervskunde prioriteret på værkstedet, hvis varebilen akut får brug for reparationer.
Vi har altid de mest gængse reservedele på lager for at undgå ventetid på dele til bilen, og vi kan ofte gå i gang med arbejdet med det samme.
Det betyder, at du hurtigst muligt får din varebil tilbage og ud på vejene igen.
Dedikeret varevognsteam på værkstedet
Vores mekanikere er uddannet i at håndtere varebiler, og vi har et dedikeret varevognsteam på vores værksteder. Her kan du få specialiseret hjælp, uanset om det er opsætning af indretning i bilen, reparationer, service eller andet.
Vi giver dig også gerne råd og vejledning til vedligehold af din varebil.
I vores Ford- og Renault-bilhuse er vi autoriseret værksted for de to mærker, og vores mekanikere har derfor været igennem uddannelse hos mærkerne, ligesom de løbende får deres viden opdateret. Det betyder, at de kender alt til varebiler fra både Ford og Renault.
Vi kan hente og bringe
- eller du kan få service udenfor normal åbningstid
Det kan være svært at undvære sin varebil, men det er vigtigt, at den kommer til service. Det er med til at forebygge større reparationer. Vi tilbyder derfor en hente- og bringe-service, hvor vi henter bilen og leverer den igen, når vi er færdige.
Vil du hellere selv køre varebilen til service, kan vi også klare den udenfor normal arbejdstid.
Vores mekanikere er klar til at hjælpe dig, når du har tid. Du skal blot kontakte dit foretrukne værksted og aftale nærmere med værkføreren.
Mulighed for lejebil
Tager reparationerne længere tid, end du kan undvære varebilen, har du mulighed for at få en lejebil. Vi har som regel en varebil stående, der kan bruges som erstatningsbil.
Du kan dermed komme videre med arbejdet, mens vi får ordnet din normale varebil.
Serviceaftale på din varebil
Vær sikker på, at din varebil altid er vedligeholdt efter forskrifterne med en serviceaftale hos Bjarne Nielsen. Vi er autoriseret værksted for Ford og Renault, og vi tilbyder dermed autoriseret service for de to mærker.
Du ved derfor, at bilen bliver vedligeholdt, som den skal og efter mærkets forskrifter. Eventuelle problemer opfanges før, det eventuelt kan udvikle sig til mere, og det giver tryghed.
Så vil du have ro i maven og en velkørende varebil, skal du vælge en serviceaftale.