Den Anden Verdenskrig medførte store indgreb i koncernen, som blev overtaget af den tyske besættelsesmagt og anvendt til lastbilproduktion for værnemagten. Fabrikken i Boulogne-Billancourt, der ligger sydvest for Paris, blev flere gange bombet af de allierede.
Efter Louis Renaults død i 1944 overtog den franske stat firmaet, og allerede i 1946 - altså bare et år efter krigens afslutning, kunne Renault vise sin første efterkrigskonstruktion, en lille firecylindret hækmotorbil, 4CV. Siden 1962 har Renault fulgt tidens tekniske tendens med forhjulstrukne biler.
Den største succes for Renault i 1960’erne var afløseren for Renault 4CV, nemlig Renault Dauphine, samt modellerne Renault 4 (1961) og Renault 8 10 (1962) samt Renault 16 (1965). Sidstnævnte bekræftede fabrikkens evner til nyudvikling, idet 16’eren var den første "hatchback"-model i mellemklasse-størrelse.