Forrige år blev der ganske vist solgt flere elbiler end nogensinde. Men antallet er intet i forhold til det år, vi netop er gået ud af. 2020 blev året, hvor andelen af elektrificerede biler for alvor tog fart.
I 2020 blev der i alt indregistreret 198.132 nye personbiler i Danmark. Det er ikke i nærheden af rekord og ligger 12 procent under salget i 2019, hvilket primært skyldes Corona'ens indtog i marts, april og maj. Men andelen af opladelige biler steg til gengæld. Salget af plug-in hybrid- og elbiler slog nemlig ny rekord - ikke mindre end en tredobling i forhold til 2019.
LÆS OGSÅ
Se årets Top 10 over mest de solgte modeller her.
Nye afgifter gav stærk slutspurt
Da de nye bilafgifter blev præsenteret i begyndelsen af december med ikrafttrædelse 18. december, fik folk travlt med at handle især plug-in hybrid og elbiler. Alene den 17. december blev der indregistreret knap 3900 nye personbiler. De høje december tal skubbe blot endnu mere til tendensen med langt flere solgte plug-in hybrid- og elbiler for hele året.
Selvom langt størstedelen af nyindregistrerede biler fortsat kører på benzin og diesel, så begynder andelen er fylde mere i det samlede billede. I 2019 udgjorde el- og plug-in hybridsalget hver 2 procent af det samlede antal nye biler på vejene. I 2020 udgjorde plug-in hybridbiler ni procent og elbiler syv procent.
Status på plug-in hybrider
I 2020 er Danmark blevet 18.248 nye plug-in hybrider rigere. I 2019 var tallet 3.885. Dermed bød 2020 på en stigning på 369,7 procent.
Status på elbiler
Elbilerne var generelt også godt kørende i 2020, og det er blevet til hele 14.234 nye elbiler de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 157,7 procent i forhold til 2019 hvor tallet lød på godt 5.500 elbiler.