Dacia Spring With Autobest Logo

Elbilen Dacia Spring kåret til årets bedste køb

Dacia Spring er netop kåret som ” The Best Buy Car of 2022” af en uafhængig jury bestående af motorjournalister fra hele 32 europæiske lande.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

For første gang i AUTOBEST kåringens 21-årige historie har den 32 mand store jury bestående af europæiske motorjournalister, herunder også Bilmagasinets redaktør Mikkel Thomsager, kåret en fuldelektrisk bil som vinder - nemlig Dacia Spring. Og det endda med stor afstand ned til nummer to, der var Skoda Fabia og til Opel Mokka på tredjepladsen.

Dacia Spring, der blev lanceret herhjemme i november, har allerede fået et stort publikum med mere end 45.000 ordrer. Mens det vrimler med elbiler til 300.000 kroner og opefter, har der ikke eksisteret en ny elbil til de kunder, der gerne vil køre på el, men som ikke kan eller vil investere så mange penge på en ny elbil. Netop Springs lave startpris på omkring 130.000 kroner gør den værdig til titlen som Europas bedste hverdagsbil.

- Vi er meget stolte over at vinde AUTOBEST 2022 prisen. Den bekræfter, at Dacias filosofi er rigtig. At lave enkle biler, der opfylder kundernes basale behov. Jeg vil gerne takke alle medlemmer af AUTOBEST Juryen for at understøtte, at vi er på rette vej med denne filosofi, siger Denis Le Vot, CEO Dacia & LADA brands

Se bilguidens test af Dacia Spring her.

Interesseret i Dacia Spring? 130.490 kr.

Læs mere om elbilen og book en prøvetur på Dacia Spring her.

Der tages forbehold for prisændringer.
Dacia Spring koster fra

Lever op til rækkevidde

Udover at vinde prisen for årets bedste bilkøb har Dacia Spring også indtaget en førerposition i ECOBEST Challenge 2021, der blev organiseret af AUTOBEST juryen.

Her testede juryen, hvor langt 15 helt nye elbiler kunne køre i forhold til det officielle tal. Også her var Dacia Spring en klar vinder og kørte 221 km på en opladning – hvilket er knap 99 % af de lovede 230 km i de officielle WLTP-opgivelser.

Til sammenligning nåede de to testede biler i samme segment, Fiat 500 e kun 83%, mens Honda e var endnu længere nede med 78% opnået rækkevidde. Med et forbrug på 8,25 km/kWh, var Dacia Spring den mest økonomiske af alle testede elbiler.

Læs om testen og tallene her.

Læs flere nyheder om Dacia