Den velkendte Renault Megane kommer i en helt ny fuldelektrisk udgave kaldet Megane E-TECH Electric, der, udover navnet, ikke har meget tilfælles med dens velkendte navnebror. Interessen for den nye elbil er stor, prisen lille, og nu åbnes der endelig for bestilling af biler.
Lige nu er interessen for elbiler massiv blandt danskerne, og mange elbiler har derfor lange leveringstider på op mod et år. Derfor er der rift om produktionspladserne, og man skal være hurtig ved bestillingsknappen, hvis man vil være sikker på at erhverve sig et eksemplar og få andel i den første produktion.
Prisen på den nye elbil begynder ved 266.990 kroner for en veludstyret Equilibre-udgave med det mindre batteri på 40 kWh og 130 hk. Her har bilen en opgivet rækkevidde på 300 km.
Du kan også vælge den med et større batteri på 60 kWh, 220 hk og en rækkevidde på op til 470 km. Her lyder startprisen på 309.990 kroner.
I begge versioner er der mulighed for 22 kW AC-opladning, mens den med det lille batteri kan DC-lade med 85 kW og i 60 kWh-udgaven lader med op til 130 kW. I praksis betyder det, at du gennem en ladeboks derhjemme lader bilen fuldt op på 5-6 timer, og ved en offentlig hurtiglader kan gøre det på under en time.
Renault Megane Electric er kun 4,2 meter lang, men trods det er den utroligt rummelig. Foto: Renault
Tre udstyrsversioner med masser af udstyr
Bilen fås i tre udstyrsvarianter. Mindste version hedder Equilibre, næste Techno og det højeste niveau er Iconic. Listen af standardudstyr er lang på alle versioner. Equilibre har som standard blandt andet 18 tommer alufælge, Fuld LED-lygter, bakkamera og enfuld ADAS sikkerhedspakke med automatisk nødbremse, skiltegenkendelse, nødopkald, træthedsregistrering og vejbaneassistent.
Technoversionen har yderligere hele 20 tommer alufælge, større multimedieskærm og mere luksuriøst interiør. I Iconic får du endnu mere luksus i form af ægte træ på dørsider og instrumentbord, lædersæder med massage og Harman Kardon lydsystem.
Vil du vide mere om den nye Megane Electric? 266.990 kr.
Du kan læse alt om de forskellige udgaver, udstyr, opladning og rækkevidde ved at klikke herunder.
Bejler til at blive Årets Bil
Megane Electric er en ud af syv biler i finalen til Car of the Year 2022. Den nåede finalen blandt i alt 39 forskellige biler. Vinderen udnævnes i slutningen af februar.
Megane Electric bejler også til den stigende andel, der ønsker at privatlease.
Billigste version, Equilibre, med 40 KWh batteri koster kun 3.495 kroner om måneden, mens det blot koster 100 kroner ekstra om måneden at få den med 60 kWh batteri som derfor forventes at blive den mest valgte. Vil man op i Technoversionen koster den yderligere 300 kroner om måneden.