Renault Clio er på vej i en faceliftet udgave, som lanceres til efteråret. Her er der flere tekniske og designmæssige nyheder, og så kommer den for første gang i en Esprit Alpine-udgave.
I år er det 33 år siden, at Renault Clio blev lanceret, og det har været en ualmindelig vigtig bil for Renault. Der er produceret 16 millioner eksemplarer verden over af den franske bil, og den har to gange vundet Car of the Year. Første gang i 1991 og igen i 2006.
Den populære model kommer nu i en faceliftet udgave, hvor den mest iøjnefaldende nyhed er fronten. Her har den fået Renaults nye logo samt en helt ny kølergrill. Sammen med det nye DRL lys får den et mere sportsligt udtryk.
Indenfor har den fået en 9,3" infotainmentskærm med navigation, og den digitale instrumentering er vokset fra 7" til 9". Det bliver standarden på alle modeller, ligesom også Hands Free Card og trådløs telefon replikation bliver standard.
Udvendigt er der designmæssigt sket en stor forandring på Clios front. Her har den fået det nye Renault-logo og ny kølergrill. Foto: Renault
Indvendigt er det den nye 9,3" infotainmentskærm, der falder i øjnene. Foto: Renault
Flere motorer lanceres
Der bliver en del motorer at vælge mellem på den faceliftede Clio. E-TECH hybridmotoren opgraderes til 145 hk, og den har et brændstofforbrug på blot 4,1 liter pr. 100 km. Og så er dieselmotoren heller ikke død i Clio. Den fås med en 110 hk dieselmotor med et moment på hele 260 Nm.
Den motor, man forventer bliver lanceret fra start i Danmark, er den økonomiske 90 hk TCe motor.
Sikkerhedsmæssigt er der også en opdatering. Her får mand en komplet ADAS-pakke (advanced driver-assistance system-pakke), som indeholder blandt andet adaptiv fartpilot og 360 graders kamera. Og så kommer den altså også i en sporty Esprit Alpine-udgave.
Den nye model forventes i Danmark til efteråret. Priser offentliggøres senere.
Komfortable forsæder, som kendes fra Renault Clio. Foto: Renault
DRL-lyset giver et mere sportsligt udtryk til Clio. Foto: Renault