AZ3I1056 2

Kia tester nye advarselssystemer

Kia tester og udvikler nye advarselssystemer for blandt andet udrykningskøretøjer for at øge sikkerheden i bilen. Det er en del af projektet Safety Priority Services, som den hollandske regering står bag.

Mette Munk Nielsen
·

Sikkerheden har stor betydning for Kia, og derfor er de engageret i et nyt projekt, Safety Priority Services, der skal forbedre trafiksikkerheden i Europa. Her tester og udvikler Kia nye advarselssystemer. 

Mange førere bliver usikre, når de hører en sirene, og derfor undersøger Kia muligheden for at lave et advarselssystem, der skal advare, når der nærmer sig et udrykningskøretøj. Ved at kunne vise hvilken type det er, og hvilken retning den kommer fra, skal det gerne gøre føreren mere sikker.

Dette er blot et eksempel på, hvilke nye advarselssystemer der er undervejs hos Kia. Som en del af projektet Safety Priority Services arbejder Kia på nye advarselssystemer for at forbedre trafiksikkerheden i Europa.

Det nye advarselssystem skal i første omgang fungere med ambulancer, før andre udrykningskøretøjer tilføjes. 

AZ3I0360

Den nye Kia Sportage er den seneste til at opnå de maksimale fem stjerner hos Euro NCAP, og sikkerheden er vigtig for Kia. Foto: Kia

Treårigt projekt forud for ny EU-lovgivning

Projektet er iværksat af den hollandske regering, og det er et treårigt projekt, som gennemføres forud for ny EU-lovgivning, som forventes at træde i kraft i 2025. Lovgivningen forventes at indeholde en forpligtelse til at dele data med relation af advarsler. 

Udover Kia deltager blandt andre også TomTom, ANWB, Inrix og Be-Mobile i projektet. 

- Vi søger hele tiden efter muligheder for at forbedre bilernes sikkerhed for vores kunder og andre trafikanter ved at udvikle de nyeste hightech sikkerhedsfunktioner til vores biler. Med vores deltagelse i projektet Safety Priority Services ser vi frem til at udvikle en ny række af innovative advarselssystemer, der gør kørslen på de europæiske veje endnu mere sikker, siger Sjoerd Knipping, som er Vice-President Product and Marketing hos Kia Europe.

Kia vil i testperioden også give feedback på kvaliteten af NDW-data, så de kan forbedres, hvis det er nødvendigt. NDW er en sammenslutning af 19 forskellige offentlige myndigheder i Holland, som bidrager med at indsamle, opbevare og distribuere trafikdata. Det er altså den data, der skal lægge til grund for de nye advarselssystemer i projektet.

Kia E Niro 2019 1600 66

De nye advarselssystemer skal integreres i det nuværende infotainmentsystem, så føreren ikke forstyrres. Foto: Kia

Advarsler om spøgelsesbilister, kø og lukkede veje

Der er også andre ideer på tegnebrættet til andre advarsler, som kan advare føreren om andre risici i dagligdagen inklusiv uventede og potentielt farlige situationer.

Det drejer sig om for eksempel spøgelsesbilister, lukkede vejbaner og kø forude, som man kan undgå. De præcise kriterier for projektet bliver aftalt med den hollandske regering, men Kia vil forsøge at integrere disse ekstra advarsler i det nuværende infotainmentsystem.

Ved at integrere det i det nuværende system bliver føreren ikke unødigt forstyrret af auditive, visuelle eller haptiske advarsler. Advarslerne vil altså ikke kræve input, så føreren kan holde hænderne på rattet. 

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin