Renault Scenic Electric er Car of the Year 2024
Renault Scenic Electric er blevet kåret som Car of the Year 2024 foran biler som BMW 5, Kia EV9 og Volvo EX30.
Renault Scenic Electric er blevet kåret som Car of the Year 2024 foran biler som BMW 5, Kia EV9 og Volvo EX30.
Renault Scenic Electric har vundet prisen som Car of the Year 2024. Det blev afsløret ved Geneva Motor Show, hvor bilen vandt den prestigefyldte pris foran modeller som BMW 5, Kia EV9 og Volvo EX30.
Det er først til maj, at Renault Scenic Electric kommer til Danmark, og der er meget at glæde sig til. Bilen har netop vundet den prestigefyldte pris Car of the Year 2024, hvor årets bil i Europa kåres. Finalisterne var BMW 5-serien, BYD Seal, Kia EV9, Peugeot E-3008/3008, Toyota C-HR og Volvo EX30.
- At vinde den prestigefyldte ‘The Car of the Year’ pris er en kæmpe ære for alle i Renault Group og for Renault som mærke. Prisen understreger, at vi har taget de rigtige valg ved designet af denne bil, sagde Fabrice Cambolive, CEO hos Renault, ved prisuddelingen, som skete ved Geneva Motor Show.
Den fuldelektriske nyhed fra Renault: Scenic. Den er nu kåret som årets bil. Foto: Renault
Prisen understreger, at vi har taget de rigtige valg ved designet af denne bil.
Det er en ret stor jury, der står bag kåringen, og den består af 58 motorjournalister på tværs af 22 lande. Renault Scenic fik førstepladsen med 329, og det er den syvende Renault, som har fået prisen. Og der er flere grunde til, at bilen er vellykket, mener Fabrice Cambolive:
- Meget lang rækkevidde, masser af plads, alt sammen under hensyntagen til mindst muligt negativt miljømæssigt aftryk. Ovenpå det skal man lægge bilens køreglæde og teknologiske innovationer, der gør livet ombord endnu bedre. Eksempelvis det nye Solarbay panorama soltag eller den seneste generation af OpenR Link system med integreret Google systemer, sagde CEO'en.
De øvrige Renault'er, der har vundet prisen er: Renault 16 (1966), Renault 9 (1982), Clio (1991), Scenic (1997), Megane (2003) og Clio (2006).
Det er til maj, at Renault Scenic Electric kommer ud til forhandlerne, og vi dermed kan tilbyde prøveture. Men du kan faktisk allerede bestille bilen nu.
Hos vores autoriserede Renault-bilhuse er vi klar til at hjælpe dig med at sammensætte den ønskede model og bestille den. Her kan vi også give dig svar på, hvornår bilen kommer, ligesom vi gerne give et bud på din nuværende bil.