Lige nu har vi 18 brugte Kia Niro til salg

Tilbage i 2016 lancerede Kia modellen Niro, som var enten en hybrid (HEV) eller en plug-in hybrid (PHEV). Den kom også i en fuldelektrisk udgave, som fik navnet e-Niro. Da anden generation af modellen var klar i 2022, blev alle motorudgaver samlet under navnet Niro. Det vil sige, at der siden 2022 også har været en fuldelektrisk udgave, som kendes på forkortelsen EV. Uanset hvilken udgave du vælger, får du en velkørende og veldesignet crossover.

Hos Bjarne Nielsen er vi autoriseret forhandler af Kia, og vi kender derfor mærket og modellerne ud og ind. Vi har mere end 30 års erfaring som bilforhandler og står klar til at svare på alle dine spørgsmål. Som en del af Nielsen Car Group har vi også mulighed for at vise brugte modeller fra Bilernes Hus i Silkeborg, som også er en del af koncernen.

Finansiering, serviceaftale og forsikring kan vi også hjælpe dig med, når du køber en brugt bil hos os. Vælger du en plug-in hybrid eller elbil, kan vi også hjælpe dig med at finde den rette ladeløsning. Vi gennemgår desuden bilen grundigt under klargøringen, så du kan være helt sikker på, at din nye, brugt bil kan køre i mange år endnu. Og vi giver altid et halvt års garanti på den, og så får du også Kias egen garanti, som er en syv års fabriksgaranti, som fortsætter, selvom bilen skifter ejer. Kontakt din nærmeste Bjarne Nielsen for at høre mere.

18 BILER
Viser nu 18 af 18 biler

Moderne og stilrene Kia Niro

Kia Niro er en kompakt crossover, der størrelsesmæssigt placerer sig mellem Kia Stonic og Kia Sportage og er næsten samme størrelse som Kia XCeed. Den blev lanceret i 2016, og der er plads til fem personer i bilen. Den kan sagtens bruges som familiebil.

Den har en god brændstoføkonomi takket være de elektrificerede motorer, og den er også blevet rost for både komfort og køreegenskaber. Derudover kan du glæde dig over masser af udstyr og et højt sikkerhedsniveau i bilen.

Kia Niro som hybrid og plug-in hybrid

Da Kia Niro første gang blev lanceret, så var det med enten en hybridmotor eller som plug-in hybrid. Den har altså aldrig kunne fås med en almindelig forbrændingsmotor. Modellen har altid haft fokus på at være elektrificeret i en eller anden grad.

Det betød også, at bilen blev fremhævet for den gode brændstoføkonomi, og modellen har blandt andet vundet Green Car of the Year i 2017. Den har også vundet Red Dot Design Award (2016) og iF Design Award (2016) for sit elegante og moderne design.

Fuldelektrisk Niro fra 2022

Kia Niro kom i anden generation i 2022, og her droppede Kia e-Niro-navnet, som ved første generation var den fuldelektriske udgave. Den bil kom i stedet til at hedde Kia Niro EV, og samtidig blev hybridversionen også taget af programmet, så der fra 2022 kun findes en plug-in hybrid (PHEV) samt en fuldelektrisk udgave.

Den nyeste generation af modellen har vundet Goldenes Lenkrad 2022 for bedste kompakte SUV, og bilen har et virkelig iøjnefaldende design. Den har desuden de samme gode køreegenskaber som første generation, ligesom den udstyrsmæssigt er helt i top.

Find det rette udstyrsniveau

Der er masser af udstyr i Kia Niro, som gør kørslen nemmere og mere behagelig. Automatisk klimaanlæg, adaptiv fartpilot, varme i rattet og bakkamera samt en lang række sikkerhedsteknologier som automatisk nødbremse og intelligent skiltegenkendelse.

Udstyrsniveauerne hedder blandt andet Comfort, Prestige, Upgrade, Advance og Premium. De har ændret navn gennem årene, og derfor er der mange forskellige navne. Så hvilket udstyr navnet dækker over, handler også om, hvornår bilen er fra. Du kan på hver brugt models side læse mere om, hvilket udstyr den har, så du er sikker på at få det helt rette udstyr.

Årgang 2018-2024 af Kia Niro

Der er som sagt to generationer af Kia Niro, hvor modeller før 2022 er enten hybrid eller plug-in hybrid og modeller fra 2022 og frem også kan være elektriske. Forskellen ses på forkortelserne HEV (hybrid), PHEV (plug-in hybrid) og EV (fuldelektrisk).

Hos Bjarne Nielsen finder du som udgangspunkt brugte biler, der er op til seks år gamle, og derfor kan du finde bilmodellen fra årgang 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024. Fordelene ved at købe brugt er blandt andet, at bilen er på lager til levering med det samme, ligesom man som regel tager toppen af nyprisen, og dermed får bilen billigere. Og selvom bilen skifter ejer, så får du stadig Kias imponerende syv års fabriksgaranti.

Køb brugt Kia Niro hos Bjarne Nielsen

Vi sætter altid en skarp pris på vores brugte biler, så skal Kia Niro være din nye bil, kan du med fordel kigge vores udvalg i gennem. Vi har en uafhængig samarbejdspartner til at vurdere vores priser, og du kan derfor nemt se, hvordan vores biler er prissat i forhold til resten af markedet.

Er der en bil, som du ønsker at købe, så kan du gøre det direkte igennem vores hjemmeside. Her kan der også vælges finansiering, ligesom du kan få en pris på din nuværende bil, hvis du eventuelt har en, der skal indgå som byttebil. Du kan læse mere om køb af biler på hjemmesiden her, og så er du altid velkommen til at kontakte os eller besøge din nærmeste Bjarne Nielsen.

Relaterede links