Køb din bil online
- Fra kurv til indkørsel på bare seks dage
Du har nu mulighed for at købe din næste nyere brugte bil hjemme fra din sofa - og vi har rigtig mange biler, som du kan vælge imellem.
Skal din nuværende bil indgå i handlen? Så indtaster du blot nummerpladen og ganske få andre oplysninger, og så kan du med det samme se, hvad du skal betale for din nye bil.
Det hele indledes med, at du blandt vores næsten 1000 nyere brugte biler på hjemmesiden finder en, som du gerne vil købe.
Når du har fundet din kommende bil, trykker du blot på "køb bilen", og så begynder en simpel købsproces.
Du bliver nu guidet igennem et simpelt forløb, som sørger for, at vi har den information og de dokumenter, som vi skal bruge.
Er du på noget tidspunkt i tvivl om, hvad du skal gøre, sidder vi klar til at hjælpe dig via telefon eller live chat.
Når du er nået igennem forløbet, kommer du til en opsummering af ordren. Hvis alt er, som det skal være, betaler du et depositum på 1000 kroner, og så er bestillingen gennemført.
Du bliver efter kort tid ringet op af en medarbejder fra Bjarne Nielsen, der gennemgår den videre proces med dig.
Har du valgt, at din gamle bil skal tages i bytte, bliver du guidet igennem hvilke billeder og informationer vi skal bruge om bilen, for at kunne give den endelige pris.
Til sidst modtager du den endelige slutseddel, klar til underskrift via Digital Signatur.
Som et af de afsluttende trin i processen vælger du, om du vil have din nye bil leveret i din indkørsel, eller om du vil afhente den i bilhuset. Du skal også vælge hvilken dag og hvilket tidspunkt, der passer dig bedst. Skal vi tage din gamle bil i bytte, så tager fragtmanden den med, når din nye bil leveres.
Når aftalen er underskrevet, går vi i gang med at få klargjort din nye bil, og vi kontakter dig, så snart den er klar til dig.
Det er da nemt! Held og lykke med din nye bil!