2021 New Renault Mgane E TECH Electric Nature (2)

Åbent Hus på Renault Megane Electric 27.-28. august 2022

I weekenden 27.-28. august 2022 er der Åbent Hus på Renault Megane Electric. Allerede inden weekenden er der solgt 1000 biler.

Mette Munk Nielsen
·

Så er den her endelig! I weekenden 27.-28. august 2022 holder Danmarks autoriserede Renault-forhandlere Åbent Hus på Renault Megane Electric. Også hos Bjarne Nielsen i Esbjerg, Herning og Hillerød kan du prøve den nye Renault Megane Electric.

Planen var egentlig, at Renault Megane Electric skulle have været lanceret i foråret, men også den bil er ramt af forsinkelser og leveringsproblemer, som er i branchen, så derfor blev det udskudt til weekenden 27.-28. august 2022. 

Bilen er blevet rost til skyerne af dem, som har kørt den, og der er allerede knap 1000, der har forudbestilt den. 

VIDEO: Se Bilguidens gennemgang af Renault Megane Electric.

Fire versioner og to batteristørrelser

Renault Megane Electric fås med to batteristørrelser, to motorstørrelser og fire udstyrsvarianter. 

Den mindste version er udstyret med 40 kWh batteri, mens den største har 60 kWh batteri. Versionen med 40 kWh batteri har en ydelse på 130 hk og en rækkevidde på 291 WLTP, mens versionen med 60 kWh batteri har 220 hk og en rækkevidde på 433 km WLTP.

Det er også muligt at vælge en specialversion, der hedder Evolution ER. Den er udstyret med det store batteri, men den lille 130 hk motor. Det betyder at rækkevidden er 458 km – WLTP.

Er du interesseret i Renault Megane Electric? 309.990 kr.

Du kan læse meget mere priser og udstyrssammensætninger på Renault Megane Electric her.

Der tages forbehold for prisændringer.
Nissan Ariya koster fra

Startprisen for Renault Megane Electric er 309.990 kr.

Priserne for versionen med det lille batteri begynder ved 309.990 kr. for laveste udstyrsversion kaldet Equilibre. Ønsker man denne med det store batteri er prisen 349.990 kr.

Går man et udstyrsniveau op får man Techno versionen. Her begynder priserne for den 40 kWh version på 329.990 kr. og 369.990 kr. for versionen med det store batteri.

Ønsker man højeste udstyrsniveau skal man vælge Iconic. Denne fås udelukkende med det store batteri. Prisen er 389.990 kr.

Evolution ER versionen koster 354.900 kr.

Renault Megane E Tech 2022 1600 04

Der er ikke sparet på udstyret i den nye Megane Electric. Foto: Renault

Lang udstyrsliste på Megane Electric

Listen af standardudstyr er lang på alle versioner. Equilibre har som standard blandt andet 18 tommer alufælge, Fuld LED, bakkamera og naturligvis fuld ADAS sikkerhedspakke.

Technoversionen er spiffet yderligere op med 20 tommer alufælge, klimaanlæg, 24-tommers touchskærm, mens der er skruet helt op for luksusfølelsen i Iconic. Her er der specielle 20 tommer fælge, ægte træ på dørsider og instrumentbord, lædersæder og Harman Kardon lydsystem for blot at plukke i de mest iøjnefaldende elementer.

”Af de 1000 biler der allerede er solgt, er det næsten udelukkende versionen med det store batteri der er solgt, mens det også er de bedst udstyrede versioner som kunderne har valgt”, siger Søren Hyltoft, der er kommunikationschef fra RN Danmark, der importerer Renault og Dacia.

Åbent Hus hos Bjarne Nielsen er fra kl. 10-16 lørdag og søndag.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin