2022 NEXT GEN RANGER RAPTOR EXTERIOR 19

Ford er klar med den vildeste Ranger Raptor nogensinde

Ranger Raptor er Fords brølstærke pickup, der er designet til offroad kørsel. Med den nye generation, som kan bestilles nu, får du den vildeste og stærkeste Ranger Raptor til dato.

Mette Munk Nielsen
·

Fords Ranger Raptor er den ultimative offroad pickup, og den kommer nu i en stærkere og hurtigere udgave. 

Skal du køre i terræn, så er det Ford Ranger Raptor. Det er en virkelig stærk pickup, og med den nye generation sætter Ford barren endnu højere for, hvor vild Ranger Raptor kan blive. 288 hk, et kraftigt drejningsmoment på hele 491 Nm og en 3,0 liters V6 twin-turbo EcoBoost benzinmotor giver dig en endnu stærkere og hurtigere Ranger Raptor.

”Den næste generation af den nye Ranger Raptor er nu tilgængelig for vores europæiske kunder, som kan få præcis den pickup, de drømmer om og som passer til deres behov. Ranger Raptor leverer den ultimative køreoplevelse med sine vilde terrænegenskaber,” siger Hans Schep, General Manager, Ford Europa.

2022 NEXT GEN RANGER RAPTOR EXTERIOR 01

Ranger Raptor er kongen af offroad kørsel. Foto: Ford

Syv køretilstande til al slags kørsel

Udover den nye motor er der også kommet et nyt, skarpt design på Ranger Raptor. Ægte terrænentusiaster har været i tankerne, da den nye pickup blev udviklet for at sikre den bedst mulige køreoplevelse kombineret med ekstreme terrænegenskaber.

Der er hele syv køretilstande, som skal sikre optimale kørselsforhold på alt fra glatte veje, i mudder og selvfølgelig offroad kørsel i terræn. Og med de nye sportssæder er komforten også i top.

2022 NEXT GEN RANGER RAPTOR EXTERIOR 19 (1)

Nyt skarpt design på Ranger Raptor. Foto: Ford

Ny teknologi og skærme på Ranger Raptor

Der er også kommet ny teknologi i bilen med blandt andet 12,4” skærm i instrumentbrættet samt en 12” infotainmentskærm med adgang til Fords nye Sync4.  

Det er igen Ford Performance, der har stået for udviklingen, og det gjorde de også, da den første Ranger Raptor blev lanceret i 2018.

2022Nextgenrangerraptor 08

Også indvendigt er designet blevet opdateret, og der er komfortable sportssæder. Foto: Ford

Bestil din Ranger Raptor i dag

Den nye Ranger Raptor kan bestilles i dag og forventes at blive leveret i slutningen af 2022. Priserne starter på 427.075 kroner ekskl. moms.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin