For tre måneder siden lukkede Renault for bestilling af nye Megane Electric. Men nu er produktionen så langt fremme, at man igen kan bestille den eftertragtede elbil. Og leveringen vil være før sommerferien 2023.
Renault måtte i efteråret erkende, at den verdensomspændende mangel på mikrochips havde ramt produktionen af Megane Electric så hårdt, at man måtte stoppe med at tage nye bestillinger ind. Omkring 300 kunder fik leveret deres bil i efteråret, men 1100 kunder venter endnu.
Langt om længe er der kommet skub i leveringen, så de 1100 kunder får deres bil indenfor et par måneder. Bilerne står klar på samlebåndet i Frankrig, og det betyder samtidig, at Renault igen er klar til at tage imod nye bestillinger.
Leveringen bliver inden sommerferien 2023, lyder det fra Renault.
Vil du bestille en Renault Megane Electric? 349.990 kr.
Du kan her læse mere om den populære elbil Renault Megane Electric.
Renault Megane Electric fås nu kun med det store 60 kWh-batteri, men prisen er den samme som i efteråret 2022. Foto: Renault
Samme priser som i efteråret og kun stort batteri
Prisen har Renault dog ikke ændret ved, så den er fortsat den samme som i efteråret 2022. Det vil sige, at startprisen for udgaven Equilibre med 60 kWh batteri er 349.990 kr. Techno-versionen koster fra 369.990 kr, og så er der Iconic, der er topmodellen. Her starter prisen ved 389.990 kr.
”Der er ingen tvivl om, at det er årets bedste nyhed, at vi nu igen kan levere Renault Megane Electric. Det er en bil, der har fået så megen ros og som har været meget efterspurgt. Så da vi var nødt til at lukke for bestillinger og fjerne priserne, var det mildest talt lidt af en øv oplevelse. Så vi er meget glade for, at de kunder, der har ventet længe på deres Megane Electric nu endelig, får dem leveret, og at nye kunder igen kan bestille” siger Søren Hyltoft, der er Head of Communications & Marketing hos RN Danmark, der importerer Renault og Dacia i Danmark.
Renault Megane Electric fås altså nu kun med det store batteri på 60 kWh.