Kia6

Kia afslører fotos af helt ny elbil EV6

Kia har afsløret flere billeder af deres kommende elbil EV6, der er bygget på en helt ny platform og skal danne grobund for yderligere seks elbiler inden 2026.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Kia har i dag afsløret de første billeder af EV6s udvendige og indvendige design forud for bilens verdenspremiere senere i marts.

EV6 er designet under mærkets nye designfilosofi ”Opposites United”, som henter inspiration fra de kontraster, der findes i naturen og menneskeheden. EV6 er Kias første dedikerede elbil baseret på mærkets nye Electric-Global Modular Platform (E-GMP). Den har et karakteristisk crossover-inspireret design og det er den første model, der tager form efter Kias nye designfilosofi, som visualiserer mærkets skiftende fokus i retning af elektrificering.

- Som den første dedikerede elbil, er EV6 et udstillingsvindue for menneske-centreret progressivt design og elektrificeret drivkraft. Vi er overbevist om, at EV6 er en overbevisende og relevant model for det nye marked for elbiler, siger Karim Habib, Senior Vice President og leder af Global Design Center.

- Med EV6 sigter vi mod at skabe et karakteristisk, virkningsfuldt design ved at bruge en kombination af sofistikerede high-tech detaljer på store, rene flader, samtidig med at vi har givet den en unik rummelighed som en futuristisk elbil.

Nyt fremadrettet design for Kia

Kias nye designfilosofi, Opposites United, får sin debut på EV6, og varsler designlinjerne for alle fremtidige Kia modeller. Filosofien er baseret på fem centrale designsøjler: "Bold for Nature', 'Joy for Reason', 'Power to Progress', 'Technology for Life' og 'Tension for Serenity'. Flere detaljer om 'Opposites United' filosofien bliver afsløret i Kias designmanifest.

På fronten skaber karakteristiske kørelys et slankt, moderne udseende. De former en del af bilens digitale 'Tiger Face' – en designudvikling af Kias 'Tiger Nose' front, men dedikeret til en elektrificeret æra. Lygternes design omfatter også et sekventielt, dynamisk lysmønster. Under dette udvider et lavt luftindtag visuelt fronten på bilen og fremhæver dens high-tech image. For at optimere luftstrømmen forfra, kanaliseres luften gennem og under bilens flade bund for optimal aerodynamik.

Bilens profil viser en crossover-inspireret designæstetik, som er moderne, slank og aerodynamisk. Dette står i kontrast til skarpe linjer og high-tech detaljer for at skabe en spænding i designet. En bagudrettet forrude tilfører bilen dynamik og målbevidsthed, mens dristige linjer bag til tilfører bilen volumen. En karakterlinje løber langs bunden af dørene, der buer opad mod baghjulets buer og forlænger visuelt bilens profil.

Delvist designet til at realisere den ultimative aerodynamiske ydeevne, er bagenden med den bageste C-søjle integreret med en sort, blank indsats, der visuelt udvider bagruden. Over dette sidder en fremtrædende tagspoiler, der kanaliserer luft nedad mod en hævet nedre spoiler over bilens unikke baglygte-klynge. EV6 er resultatet af et samarbejde mellem alle tre studier i Kias globale designnetværk i Namyang (Korea), Frankfurt (Tyskland) og Irvine (Californien, USA).

Indvendigt design tilpasset den elektrificerede æra

Kias dedikerede E-GMP-platform giver øget plads i forhold til tidligere elbiler, der er baseret på eksisterende modelplatforme. EV6s interiørdesign profilerer en innovativ udnyttelse af pladsen, hvilket skaber en unik rummelig køreoplevelse.

Et af de mest slående elementer i det nye interiør er en højteknologisk buet high-definition audio visual skærm med navigation. Det enkle formsprog på den brede buede skærm og det slanke instrumentpanel giver førerpladsen en åben fornemmelse. Instrumentpanelet strækker sig fra rattet over til midten af bilen med instrumentklyngen foran føreren, og infotainment og navigation over midterkonsollen. Bredden af skærmen skaber en fordybende oplevelse for føreren, mens et minimalt antal fysiske knapper tilbyder en overskuelig og beroligende køreoplevelse.

Under den brede skærm styrer passagererne HVAC-indstillingerne (opvarmning, ventilation og aircondition) ved hjælp af haptiske 'knapper', mens instrumenteringen under dette panel skråner mod bilens front, hvilket skaber en følelse af plads og åbenhed for forsædepassagererne. Sæderne er slanke, lette og moderne – beklædt med smarte, robuste stoffer produceres af genanvendt plast, hvilket skaber endnu større åbenhed i kabinen.

EV6 får verdenspremiere senere i marts 2021 ved en speciel virtuel præsentation.