Den populære Kia XCeed, som er solgt i over 120.000 eksemplarer i Europa, får nu opdateret designet og opgraderet interiøret, og så kommer der en ny og kraftfuld GT-Line-udstyrsvariant.
Kia XCeed bliver med et facelift en endnu mere fristende model i det populære c-crossover-segment. Et nyt udvendigt design, opdateret og opgraderet interiør samt en ny udstyrsvariant med den sporty GT-Line gør XCeed et mere markant medlem af Ceed-familien.
”Vores kunder har rost XCeeds unikke kombination af dynamiske køreegenskaber, anvendelighed i hverdagen og teknologi i bilen. Denne nye model bygger videre på disse styrker med en række stilfulde udvendige og indvendige designændringer og nye teknologiske features. Vi har også sikret os, at vores opgraderede crossover nyder godt af de nyeste drivlinjetyper, hvilket er et tegn på vores langsigtede dedikerede tilgang til at levere alsidige mobilitetsløsninger til vores kunder", siger Sjoerd Knipping, der er Vice President of Marketing and Product hos Kia Europe.
Han tilføjer:
”Som et sportsligt alternativ til større modeller er XCeed blevet den bedst sælgende model i den bredt funderede Kia Ceed-familie. Den byder på den hævede køreposition og komforten fra en SUV kombineret med de dynamiske køreegenskaber og manøvredygtigheden fra en kompakt europæisk hatchback”.
SE MERE
Læs om Kia XCeed her.
Kia XCeed har fået et facelift, som gør bilen mere stilfuld og moderne. Foto: Kia
Bredt udvalg af drivlinjer på Kia XCeed
Kia XCeed fås med et bredt udvalg af drivlinjer - også elektrificerede. Drivlinjerne omfatter mildhybrid-, plug-in-hybrid-, benzin- og dieselversioner. Den nye GT-Line er med 204 hk benzinmotor, mens plug-in hybriden (PHEV) har en elektrisk rækkevidde på 48 km, hvilket svarer til 60 km ved bykørsel.
Der er også det innovative mildhybridssystem, og med de mange drivlinjer er Kia XCeed udstyret til enhver moderne livsstil.
Kør op til 48 km på ren el med Kia XCeed Plug-in Hybrid. Foto: Kia
Introducerer Kia XCeed GT-Line
Kia XCeed får nu også en sportslige GT-Line, som kombineret med en benzinmotor, der yder 204 hk, byder på en begejstrende og dynamisk køreoplevelse. Den appellerer til kunder, der ønsker de rationelle fordele ved en større bil, men ikke vil gå på kompromis med deres sans for stil og sportslige køreegenskaber.
GT-Line er blevet lanceret på tværs af Kias øvrige modeller gennem de seneste år, og derfor er det naturligt, at det også er kommet til XCeed'en. Med den nye udstyrsmodel får du blandt andet sportslige detaljer, som adskiller sig fra basismodellen. Det er blandt andet tiger nose-deisn på kølergrillen, sportsligt luftindtag og lister på siden af kofangeren.
Bagpå fuldende modellen med nye, markante LED-baglygter og en sportslig diffusor. Den kører på slanke, maskinpolerede 18" aluminiumsfælge, som giver bilen et atletisk look, mens paneler i bilens farve og tagrælinger og spejlkapper i sort højglans understreger dens aktive og dynamiske fremtoning yderligere.
Er du interesseret i en Kia XCeed? 244.900 kr.
Du kan læse meget mere priser og udstyrssammensætninger på Kia XCeed her.
Den nye GT-Line udstyrsvariant med sportslige detaljer. Foto: Kia
Praktisk og rummelig, sportslig og med fremragende præstationer. Det er Kia XCeed GT-Line. Foto: Kia
Udstyret med nyeste teknologier
Den nye XCeed er en flagskibsmodel for Kia, når det kommer til teknologi. Det er en af de mest hightech biler i klassen takket være de avancerede sikkerheds-, opkoblings-, og infotainmentsystemer. De er skabt til at forbedre anvendeligheden i dagligdagen og sikkerheden for personerne i bilen, og disse opdateringer viderefører XCeeds arv som teknologisk pioner i C-crossover-segmentet.
Med blandt andet avanceret infotainmentsystem er XCeed en flagskibsmodel for Kia, når det kommer til teknologi. Foto: Kia
Europæisk designcenter bag det opdaterede design
Det er Kias europæiske designcenter i Frankfurt, der har skabt det opdaterede design, som bygger videre på forgængerens ikoniske design med en stilfuld, udtryksfuld og moderne fremtoning. Udviklingen af designet er foretaget under ledelse af Gregory Guillaume, som er Vice President of Design hos Kia Europe.
”XCeed er vores mest populære model i Ceed-modelrækken, og det var vigtigt, at vi udnyttede denne mulighed for at gøre dens design endnu mere raffineret og udvikle Ceed-designsproget. De ændringer, vi har foretaget, understreger yderligere XCeeds sportslige, urbane natur," siger Guillaume.
Det er Kias europæiske designcenter i Frankfurt, der har skabt det nye design på XCeed. Foto: Kia
Nyt lygtedesign og innovativt luftindtag
Den nye Kia XCeed er forsynet med nye LED-forlygter og et revideret design af kølergrill, forreste kofanger og innovative luftindtag. Ved hjælp af en kreativ integration af tågelygterne i forlygterne fik designerne mulighed for at implementere luftindtag i begge sider, som fører luften smidigt rundt om bilens hjul for at reducere luftmodstanden og forbedre brændstofeffektiviteten.
Bagpå leverer LED-baglygterne en slank og særdeles teknisk lyssignatur, som fra nogle vinkler ser ud til at skyde fremad og ind i bilens skuldre. De kraftfulde linjer, der løber horisontalt langs bagklappen og den bageste kofanger, giver den nye XCeed et bredere og mere robust look.
LED-baglygterne har en særdeles teknisk lyssignatur, som fra nogle vinkler ser ud til at skyde fremad og ind i byens skuldre. Foto: Kia
Dynamisk og coupéagtig fremtoning
Den nye XCeed kører på særlige 18" aluminiumsfælge, som er designet specielt til fremtoningen i CUV-segmentet. Bagpå omfatter de målrettede optimeringer en ny diffusor med bundskjold i sort højglans og et diskret design i ”afgangsrør-look”, som giver et friskt sportsligt look på tværs af hele XCeed-modelrækken. Set fra siden flyder XCeeds relativt lange motorhjelm sammen med A-stolperne, der udspringer bag forhjulene, så bilen får en sportslig, tilbagelænet silhuet. Mens akselafstanden er den samme som på de øvrige modeller i Ceed-modelrækken (2.650 mm), er overhængene forrest og bagest på XCeed hhv. 25 mm længere foran (til 905 mm) og 60 mm længere bagpå (til 840 mm). Fordørene er de eneste karrosseridele, der deles med den 5-dørs hatchbackversion.
En hurtigt faldende taglinje, som fører hen til den stejlt hældende fastback-bagklap, øger XCeeds dynamiske, coupéagtige fremtoning. Den er udstyret med enten 16” eller 18” formstøbte aluminiumsfælge med 205/60 R16- eller 235/45 R18-dæk med særdeles godt vejgreb.
XCeeds hævede kørehøjde og skulpturelle karrosseri skaber et robust udtryk, som hele tiden tiltrækker købere til Kias produktportefølje. XCeed har en frihøjde på 172 mm med 16” fælge og 184 mm med 18” fælge – det er op til 44 mm mere end Ceed 5-dørs hatchback. Hjulkasselister og sidebeskyttelseslister skaber sammen med tagrælinger i satinkrom en robust fremtoning på bilen.
Sådan ser den nye XCeed Plug-in Hybrid ud indefra. Foto: Kia
Fås i op til 12 forskellige lakfarver
Den nye Kia XCeed vil kunne fås med et udvalg på op til 12 forskellige lakfarver afhængigt af specifikationen, herunder tre nye yderst markante farver: Lemon Splash, Celadon Spirit Green og Yuca Steel Grey.
Som det er tilfældet med andre medlemmer af Ceed-familien, vil den nye XCeed blive produceret på Kias fabrik i den slovakiske by Zilina, og salget begynder i efteråret. Den nye crossover vil naturligvis være omfattet af Kias 7 års, 150.000 km garanti.