Kia præsenterer en ny udgave af en af deres mest succesfulde modeller Picanto. Mikrobilen har fået nyt moderne design som er flot i tråd med resten af Kias designsprog i deres nye biler.
Picanto er en af Kias mest solgte modeller i flere lande rundt om i verden, og den er fortsat særligt en favorit blandt de europæiske bilejere i A-segmentet, der kører mange korte ture og har begrænset parkeringsplads. Inden for de rammer er Kia Picanto et fremragende valg.
- En del af Picantos - Fra bypendlere til unge mennesker, der køber deres første bil – en af årsagerne til Kia Picantos vedvarende succes er, at den appellerer til mange målgrupper, udtaler Sjoerd Knipping, som er Vice President for Product & Marketing hos Kia Europe.
Den nye Picanto har fået en gevaldig makeover i den nyeste udgave. Foto: Kia
Nyt designsprog og mere udstyr
Den nye Picanto kommer i flere udstyrsversioner og som GT-Line. Den sportslige GT-Line udstråler Kias visioner og kombinerer et elegant eksteriør med avanceret teknologi. Den byder også på mere standardudstyr end nogensinde før, og bilens førerassistentsystemer hjælper med til at gøre kørslen i byerne nemmere og mere komfortabel.
LED-forlygterne (ekstraudstyr) og dagskørelyset udstråler modernitet og teknologi og giver den nye Picanto en bred, selvsikker fremtoning. Et enkelt og roligt design bagpå fremhæver de nydesignede baglygter og den bagerste kofanger.
Picanto er udstyret med 14”-fælge som standardudstyr, og den fås som ekstraudstyr med både 14, 15 og 16" aluminiumsfælge. GT-Lines look er styrket med en selvsikker front, som fremhæver de sportslige elementer. Tiger nose-kølergrillen er udvidet, så high performance-udstrålingen maksimeres. GT-Line er også udstyret med 16” diamond cut-fælge og en sportslig GT-Line-hækdiffusor.
Med et udvalg af ni smarte lakfarver kan Picanto skille sig ud med et mere dristigt eksteriør. Fire af farverne er nye: Signal Red, Smoke Blue, Sporty Blue og Adventurous Green.
Picantos nye smarte lygter giver et meget mere sportsligt og moderne udtryk. Foto: Kia
Opgraderet økonomisk benzinmotor
Den nye Picanto produceres med to motorer: En 1,0-liters og en 1,2-liters benzinmotor. I Danmark bliver den udelukkende tilgængelig med den opgraderede version af den velkendte 1,0-liters benzinmotor, som er det helt rigtige valg for kunder, der frem for alt sætter pris på effektivitet og et lavt niveau af CO2-emissioner. Motoren har fået et forbedret udstødningstilbageføringssystem og optimeret indsugningsventilstyring. Desuden har motoren fået forbedret afkøling af forbrændingskammeret takket være nye innovationer på dette område.
Motoren trækker forhjulene via en 5-trins manuel gearkasse (5MG) eller via Kias automatiserede manuelle gearkasse (AMT), som er baseret på en 5-trins manuel gearkasse med kobling og gearskifteaktuatorer til automatisering af de pågældende funktioner. AMT byder på det bedste fra begge verdener: Den kombinerer brændstofeffektivitet som en konventionel manuel gearkasse med komforten ved nemt automatisk gearskift, som gør bykørsel meget mere komfortabel.
Det betyder, at motor- og gearkassekombinationen opfylder behovet hos de danske kunder uanset kørselsmønster.
En ny 8" touchskærm og 4,2 instrumentdisplay udgør infotainmentdelen af den nye kabine. Foto: Kia
Moderne interiør i høj kvalitet
Kabinen i den opgraderede Picanto fås med forskellige typer finish. Man har bl.a. mulighed for at individualisere kabinen med sædeindtræk i kunstlæder. Farvepakkerne omfatter altid skræddersyet kunstlæder på sæder og dørarmlæn samt farvede indlæg omkring luftdyser og gearvælger.
Den nye Picanto er udstyret med et navigationssystem med en 8” ”flydende” touchskærm og et 4,2” digitalt display i instrumentenheden. Bilens navigationssystem omfatter Bluetooth-multiforbindelse, så brugerne kan parre op til to mobile enheder på samme tid. Systemet omfatter også både Apple CarPlay og Android Auto som standardudstyr.
Kia Connect-tjenesterne omfatter en række tjenester i bilen inklusive trafikinformationer, vejrudsigter, POI’er og oplysninger om parkering. Afhængigt af land kan brugerne sende ruteinformationer til deres bil, før en køretur påbegyndes, tjekke bilens placering og få adgang til bilrapporter og diagnoseinformationer.
Brugerne kan også få adgang til den tilhørende Kia Connect-app, som er kompatibel med Android og Apple smartphones. Endelig er den også udstyret med den nye over-the-air-funktion, som giver ekstra komfort og sparer tid, fordi navigationssystem og infotainmentsystem automatisk opdateres trådløst, uden at kunden skal foretage sig noget.
Der kan klemmes tre personer ind på bagsæderne i Picanto. Foto: Kia
En lang række nye sikkerheds- og komfortteknologier
Den nye Picanto er udstyret med Kias avancerede førerassistentsystemer (ADAS) og en række aktive sikkerhedssystemer, der øger sikkerheden for personerne i bilen og gør bilen til en af de sikreste i klassen. Alt efter bilens specifikationer omfatter Picantos nye ADAS Forward Collision-Avoidance Assist 1.5 (FCA) med registrering af køretøjer, cyklister og fodgængere. Denne funktion omfatter Junction Turning: Hvis der opstår en risiko for en kollision i forbindelse med et venstresving i et vejkryds hjælper denne funktion automatisk med nødopbremsning.
Picanto fås også med Blind-Spot Collision-Avoidance Assist (BCA), vognbaneassistent (LKA), træthedsregistrering og advarselsteknologi, når køretøjet foran sætter i gang (DAW+), Intelligent Speed Limit Assist (ISLA) og Lane Following Assist (LFA).
LFA bruger frontkameraet til at overvåge vognbanemarkeringerne og regulere styretøjet i den opgraderede Picanto, så bilen holdes midt i vognbanen. Den er også udstyret med Rear Cross-Traffic Collision-Avoidance Assist (RCCA), som advarer føreren og bremser bilen, hvis systemet registrerer en anden bil, som nærmer sig fra venstre eller højre side, når vedkommende bakker ud fra en parkeringsbås.
Den er også udstyret med Kias Vehicle Stability Management (VSM), Cornering Brake Control (CBC) og Straight-line Stability (SLS) som standard, og de hjælper føreren med bevare kontrollen over bilen under opbremsninger og i sving.
Bilen sælges selvfølgelig med Kias brancheførende garanti på 7 år/150.000 km som standard.
Den nye Picanto deler størrelse med sin forgænger og er knap 3,6 meter lang og 1,5 meter høj. Foto: Kia
Bagagerummet i Picanto kan rumme 255 liter eller 1.010 liter med nedfældede bagsæder. Foto: Kia