All New Renault Austral (3)

Renault viser seks verdensnyheder i Paris

Hele seks verdens nyheder har Renault Group med til Paris Motorshow i oktober. Blandt andet Renault 4 og Renault Austral E-Tech Hybrid.

Mette Munk Nielsen
·

Når Paris Motorshow åbner dørene 17. oktober, er Renault Group med og klar med ikke færre end seks verdensnyheder. 

Under overskriften "Revolution is on" byder Renault Group velkommen på fire stande til Paris Motorshow i oktober. Renault, Dacia, Alpine og Mobilize er til stede og repræsenterer Renault Group. Samlet er der hele seks verdensnyheder at se nærmere på. 

Renault står for hovedparten af nyhederne. Her er der tre verdensnyheder. Først og fremmest vises Renault 4, der er en nyfortolkning af en af de mest ikoniske modeller. Den fuldelektriske Renault 4 forventes på gaden i 2024. 

Derudover vises personvognsudgaven af Renault Kangoo E-Tech Electric for første gang, og så er der en sportslig Renault 5 showcar. Man vil selvfølgelig også kunne opleve Renault Megane E-Tech Electric, ligesom den endnu ikke præsenterede Austral E-Tech hybrid vil være på standen. 

All New Renault Austral (1)

Renault Austral E-Tech Hybrid vil være med ved Paris Motorshow. Foto: Renault

Ny visuel identitet hos Dacia og endnu en nyhed

Dacia viser sin hele nye visuelle identitet frem, og det er første gang, man kan se den på alle modeller. Det er sidste skridt på vejen mod ny Brand Identity, som startede med nye farver og ny typografi samt nyt design til alle forretninger. Nu er turen kommet til bilernes logoer. 

Bestille du en Dacia i dag, vil det være med det nye logo. Der er også en anden verdensnyhed fra Davia, som endnu ikke er afsløret. 

Nyt Logo Dacia Sandero Stepway

Udover den nye visuelle identitet har Dacia endnu en verdensnyhed i ærmet. Foto: Dacia

Ny Alpine konceptbil og nyheder fra Mobilize

Renault Groups sportsvognsmærke Alpine er klar med en ny konceptbil, som skal vise vejen for fremtidens produktstrategi, ligesom Alpine også har taget en F1 racer med.

Mobilize er ikke så kendt i Danmark endnu, men strategien er, at underbrandet skal stå for 20% af Renault Groups indtjening i 2030. Mobilize er en del af Renault Group, der groft sagt er dedikeret til udvikling af nye mobilitetsløsninger.

De kommer med Mobilize Duo, som er designet som delebil, men også kan bruges på lejebasis. 

Til sidst kommer Hyvia, som er Renault Groups joint venture selskab, der beskæftiger sig med brintløsninger til varebiler. Her kan man se Renault Master Van, en bybus på brint og en chassic cab. 

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin