Volvo med streaming af Prime Video og YouTube

Med en OTA-opdatering kan du nu streame Prime Video og YouTube i din Volvo, når bilen holder stille.

Mette Munk Nielsen
·
Volvo Streaming Prime Video Og Youtube 1

Volvo Cars har nu introduceret mulighed for at streame Prime Video og YouTube i din Volvo. Med en over-the-air-opdatering (OTA) fra 18. september kan du bruge de to tjenester, når bilen holder stille.

Skal tiden gå, når du lader din Volvo? Så bliver du glad for den seneste OTA-opdatering fra den svenske bilproducent. Med den opdatering bliver det nemlig muligt at se Prime Video og YouTube i bilen, når den holder stille. Skal du se Prime Video, skal du selv downloade app'en i Google Play, mens YouTube bliver installeret med opdateringen. 

“Det styrker Volvo-oplevelsen, at vi kan give adgang til tjenester som Prime Video og YouTube på vores konstant voksende liste over softwares og applikationer, vi tilbyder. Vi lever op til vores løfte om at producere biler, der udvikler sig med vores kunder over tid,” siger Erik Severinson, Global Head of New Car Programmes hos Volvo Cars.

Volvo understreger, at streaming kun er muligt, når bilen holder stille.

Volvo Streaming Prime Video Og Youtube 2

Udnyt pauserne med at se Prime Video eller YouTube i din Volvo med den seneste opdatering. Foto: Volvo

Opdatering af Volvos infotainment

Hvad kan jeg streame i min Volvo?

Med Volvos over-the-air-opdatering (OTA) fra 18. september 2023 er det muligt at streame Prime Video og YouTube i din Volvo.

Hvordan får jeg YouTube i min Volvo?

Med OTA-opdateringen fra 18. september bliver YouTube automatisk installeret. Det betyder, at den er tilgængelig, når din Volvo har Google indbygget.

Hvordan får jeg Prime Video i min Volvo?

Volvo har med en opdatering fra 18. september 2023 gjort det muligt at downloade app'en Prime Video fra Google Play. På den måde kan du streame, når bilen holder stille.

Hvordan får jeg opdateret min Volvo?

Med over-the-air-opdateringer sker opdateringen automatisk, når bilen holder i indkørslen og er koblet op til hjemmets WIFI. Bilen downloader selv opdateringen, uden du skal forbi en forhandler. Hvis du har problemer, så er du altid velkommen til at kontakte os hos Bjarne Nielsen.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin