DSC02026

Bjarne Nielsen vinder kåring som Årets Nyvognsforhandler i Danmark

Nielsen Car Group, der blandt andet driver de ti Bjarne Nielsen-bilhuse, har vundet ved Auto Awards, der er bilbranchens kåringsfest nummer et. Bjarne Nielsen er således blevet Årets Nyvognsforhandler i Danmark

JW2
Jesper Werge
·

Nielsen Car Group, der blandt andet driver Bilernes Hus i Silkeborg og de ti Bjarne Nielsen-bilhuse, er netop blevet kåret som Årets Nyvognsforhandler ved bilbranchens kåring af sig selv - Auto Awards 20/21.

Det er i sandhed årstid for diverse kåringer - ikke mindst i bilbranchen, hvor en række forskellige awardshows løber af stablen i denne tid.

Senest er den danske bilbranches kåringsfest Auto Awards 20/21 blevet afgjort, og her udmærkede Nielsen Car Group sig ved at vinde den mest eftertragtede kategori.

Det skete med sejren i kategorien Årets Nyvognsforhandler, hvor datterselskabet Bjarne Nielsen kørte med sejren. I denne kategori var også Bilernes Hus i Silkeborg, der også er en del af Nielsen Car Group, nomineret - men der skulle jo kun findes en vinder blandt de fem nominerede.

- Det er en stor anerkendelse og et enormt skulderklap for os alle i koncernen, at vi har vundet denne titel. Vi har solgt nye biler siden 1988, og det er første gang, at vi kan kalde os Årets Nyvognsforhandler. Det er vi meget stolte over, sagde koncerndirektør Bjarne Nielsen, da han tog imod det synlige bevis for Auto Awards-sejren.

DSC02008 3

Koncerndirektør Bjarne Nielsen blev flankeret af COO Anders Nielsen, da prisen for Årets Nyvognsforhandler blev uddelt ved Auto Awards 20/21, der løb af stablen i Cirkusbygningen i København. Foto: Hans Sandal

Mange år med fokus på service

Nielsen Car Group var - som koncern - nomineret hele fem gange i fire forskellige kategorier - og indledte således den stort anlagte fest med at hente den måske mest eftertragtede pris af dem alle.

- Vi er jo fra Jylland, og er af natur ganske beskedne. Sejren her i aften er for os en stor anerkendelse af, at vi faktisk er ret gode til det, som vi laver. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle dem, der har stemt på os - men i særdeleshed også en stor tak til alle vores 500 medarbejdere i koncernen, fortalte koncerndirektør Bjarne Nielsen, da han fik overrakt prisen ved Auto Awards.

Kåringsfesten foregik i Cirkusbygningen i København, hvor stort set alt, hvad der kan kravle og gå inden for den danske bilbranche var til stede.

De fem nomineringer, som Nielsen Car Group - som koncern - opnåede, var i følgende kategorier:

  • Årets Nyvognsforhandler 20/21: Bjarne Nielsen og Bilernes Hus (Vinder: Bjarne Nielsen)
  • Årets Brugtvognsforhandler 20/21: Bjarne Nielsen
  • Årets Nyhed: Nielsen Car Group A/S - Køb din bil online
  • Årets Tiltag: Nielsen Car Group A/S - Online køb af nyere brugte biler

Læs mere om Auto Awards her.
Branchebladet MotorMagasinet har ligeledes lavet en reportage fra aftenen - den kan læses her.

DSC02031

Det synlige bevis på sejren ved Auto Awards 20/21 som Årets Nyvognsforhandler. Foto: Hans Sandal

DSC02026

Der var fest og farver ved Auto Awards 20/21, hvor Nielsen Car Group altså trak sig sejrrigt ud af festlighederne. Foto: Hans Sandal.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin...

Se udvalget af brugte biler