Endnu mere cool: Ny faceliftet Ford Puma på vej

Nyt design ind- og udvendigt og opdateret teknologi og udstyr. Ford Puma har fået et facelift - og der er meget godt i vente.

Mette Munk Nielsen
·
Ford Puma ST 2024 Forfra

Ford har givet Ford Puma et facelift, og den lille SUV kommer nu i et nyt og lækkert design med den seneste teknologi. Og den kører stadig ligeså godt, som den plejer.

Ford Puma er kendt for dens styretøj, undervogn og sportslige køreegenskaber, og det er der stadig i den nye udgave af bilen. Ford kommer nemlig med en faceliftet udgave, og der er sket en del med bilen.

Udvendigt har den fået nye alufælge, nye forlygter, mørktonede sideruder og hajfinne antenne. Mens den indvendigt har et helt nyt design med stor touchskærm, digital instrumentering, nøglefri start, justerbart armlæn mellem forsæderne og avancerede førerassistentsystemer. 

Skærmene i bilen er vinklet mod føreren og antallet af fysiske knapper er minimeret, og det giver en rar og rolig atmosfære i bilen. Med bilens 5G-modem er du hele tiden orienteret om trafiksituationen, ligesom de avancerede førerassistentsystemer som trafikskiltegenkendelse hjælper dig på vej.

- Vores kunder har delt deres begejstring for den flotte og kompakte Puma, og de finder konstant nye måder, hvorpå de for eksempel anvender den praktiske MegaBox i bagerummet. De har også efterspurgt et interiør med ægte wow-effekt og mere avanceret konnektivitet, der tager den nye Puma til et helt nyt niveau. Og det er præcis dét, vi har givet dem, siger Jon Williams, general manager, Ford Blue.

Ford Puma 2024 Fra Siden

Med mørktonede sideruder, nye alufælge og hajfinne antenne har Ford Puma fået et nyt look udvendigt. Også indvendigt er der sket en del. Foto: Ford

Teknologi gør kørslen nemmere

Ford Puma har fået to store skærme, hvor den ene er integreret i det digitale instrumentpanel på 12,8" og den anden er en central touchskærm på 12". Her kan du holde dig opdateret om alt fra bilens hastighed og navigation til sædevarme og indeklima. Og så kan du selvfølgelig også bruge bilens SYNC4 infotainment.

Her har du trådløs Apple CarPlay og Android Auto, og systemet er stemmestyret. 

Puma har fået seneste generation af Fords adaptive fartpilot, og bilens forlygter kan fås med et blændfrit fjernlys. Derudover følger et kamerabaseret fjernlys vejen, hvilket giver optimal lysdækning af sving, hvor du vil kunne orientere dig endnu bedre med hjælp af teknologien.

De (kunderne) har efterspurgt et interiør med ægte wow-effekt og mere avanceret konnektivitet, der tager den nye Puma til et helt nyt niveau. Og det er præcis dét, vi har givet dem.

- Jon Williams, general manager, Ford Blue
Ford Puma 2024 Koersel

Med digital instrumentering og en touchskærm, der er vinklet mod føreren, er det nemt at holde overblik over sin kørsel i Ford Puma. Foto: Ford

Praktisk bagagerum og fem varianter

Puma har stadig et praktisk bagagerum, der kan rumme mere end 450 liter. Der er blandt andet den unikke 80 liter store MegaBox, som gemmer sig i bilens gulv i bagagerummet. Her får du mulighed for at kunne stille golftasker eller opbevare indkøbsposerne sikkert. 

Der er altså plads til bagage, hundebur eller hvad, du har brug for, i det rummelige og praktiske bagagerum.

Ford Puma 2024 Oppe

Ford Puma gennem tiden
- fra sporty coupe til smart bybil

Ford Puma er en ikonisk model, der har efterladt sit aftryk på bilmarkedet gennem forskellige tidsepoker. Først introduceret i 1997 som en sporty og kompakt coupé, blev den oprindelige Ford Puma skabt i samarbejde med designfirmaet Ghia og bygget på Fiesta-platformen. Denne første generation af Puma var kendt for sit karakteristiske design, skarpe køreegenskaber og overkommelige pris, hvilket gjorde den populær blandt entusiaster og bilkøbere.

Den oprindelige Puma blev produceret indtil 2002, og den efterlod et varigt indtryk på bilverdenen. Efter et mellemrum på mere end et årti blev navnet genoplivet i 2019, men denne gang som en kompakt crossover-SUV. Den nye Ford Puma bevarede dog ånden fra den originale model ved at kombinere praktiske egenskaber med moderne teknologi og et dynamisk design.

Ford Puma gennemgik en transformation fra en sporty coupé til en kompakt SUV, hvilket afspejler bilindustriens tendens til at imødekomme efterspørgslen efter højere køreposition og mere rummelige køretøjer. Denne tilpasning viser også Fords evne til at forny og tilpasse sig skiftende trends og forbrugerbehov.

Sammenfattende har Ford Puma været en bilmodel, der har udviklet sig gennem tiderne og formået at forblive relevant på markedet. Fra sin start som en sporty coupé til genoplivningen som en moderne crossover-SUV viser Puma historien om en bil, der har tilpasset sig ændrende krav og stadig formår at tiltrække opmærksomhed og begejstring.

Startpris på 289.990 kr.

Der er fem varianter at vælge mellem på den nye Ford Puma. Den fås med en 125 hk mild hybrid-motor i varianterne Titanium, ST-Line X og ST. Den motor er med manuelt gear. Du kan også opgradere til 155 hk og syvtrins automatgear. Startprisen er 289.990 kr.

Derudover fås den som Puma ST med 170 hk og syvtrins automatgear. Den starter fra 439.990 kr. Alle varianter er tilgængelige i seks forskellige farver – herunder den helt nye ’Puma Cactus Grey’.

Ford Puma er designet i Europa og bliver produceret på Fords fabrik i Rumænien. Senere i år afsløres den 100% elektriske Ford Puma.

Ford Puma ST 2024

Der kommer også en Ford Puma ST, der har 170 hk og syvtrins automatgear. Den har flere sporty detaljer og ST-logo på fronten. Foto: Ford

Ford Puma 2024 Bagfra

Bestil den nye Ford Puma

Ford Puma har fået et facelift:

  • To nye skærme
  • Opdateret udvendigt design
  • Mere udstyr og nyeste teknologi

Læs mere om Ford Puma
Kontakt os for bestilling

Ford Puma 2024 Bagagerum Med Golftasker

Den 80 liter store Megabox i bagagerummet giver dig plads til det meste. Foto: Ford

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin