VIDEOTEST: Focus har fået et facelift

Familie hittet Ford Focus har fået et facelift, der gør den populære stationcar meget mere moderne indvendigt og udvendigt.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·
Ford Focus2022 Bilguiden

Det er ikke uden grund, at de danske motorjournalister i 2019 var enige om, at Ford Focus fortjente den flotte titel som Årets bil. Det nye facelift i 2022 tager den populære familiebil til nye højder uden at ændre på de ting, som fungerer.

Det er især Focus' fantastiske køregenskaber og komfort og ikke mindst meget bedre pladsudnyttelse i forhold til dens forgænger, der gør den til noget nær den perfekte familiebil. Samtidig passer Focus til alle behov, da den også fås som både hatchback og lynhurtig ST-udgave.

Skarpt og sporty design

Focus design er med faceliftet blevet mere strømlinet med endnu skarpere og mere fremtrædende standard fuld LED-forlygter og  LED-baglygter. Samtidig er det ovale Ford-logo rykket ned i kølergitteret som også har fået et andet look.

I kabinen er alle ligegyldige knapper væk, og meget er samlet i en større og endnu skarpere 13 tommer touchskærm med det nyeste SYNC 4 infotainmentsystem.

Når du først har sat dig til rette i en Focus, så sidder du rigtig godt, og det er ikke svært at forstå, hvorfor bilen roses for sin kørekomfort. Samtidig lever Focus køregenskaber op til Fords gode ry og er i en klasse for sig.

Bilguiden Focus Skaerm

Focus har fået en ny 12" infotainmentskærm med SYNC4. Foto: Bilguiden

Masser af udstyr

Focus er veludstyret i udstyrsvarianten Titanium, hvor man virkelig føler, man får en komplet bil med stort set alt det udstyr, man kan drømme om. I Titanium-udgaven får du nøglefri start, 2-zoners klimaanlæg, fartpilot, 13" infotainment system med trådløs Apple Carplay / Android auto, parkeringssensor for og bag og mobilmodem med app-opkobling.

Vælger du Focus i ST-Line X udgaven får du mere sportslige designdetaljer som 17” alufælge, dobbeltudstødning og en sports-undervogn samtidig med mere teknologi som 12" digital instrumentering, nøglefri døre, tråsløs mobiloplader og bakkamera.

I begge udgaver får du sikkerhedsudstyr som vejbaneassistent og pre-collision assist (nødbremse) med fodgænger- og cyklistgenkendelse.

Bilguiden Focuslygter

Focus kommer med standard Fuld LED-forlygter, og samtidig kan der tilkøbes adaptive Matrix LED-lygter som tilpasser sig vejens forløb. Foto: Bilguiden

Hybridmotor og modelvariant til ethvert behov

Har du ikke behov for det store bagagerum, så fås Focus selvfølgelig også i en 5-dørs hathcback udgave med samme gode køreegenskaber og motorer. Kan du ikke få fart nok, så fås den endda i en ST udgave med 280 hk.

Man skal ikke være bekymret for motoren i Focus, der er Fords bredt anerkendte Ecoboost-motor krydret med mildhybrid-teknologi, der giver den en brændstoføkonomi på ca. 18-19 km på literen og over 20 km i dieseludgaven. Den mest solgte udgave hos Bjarne Nielsen er den 125 hk hybridudgave, der kører fortrinligt og har fint med overskud til hverdagens overhalinger. 

Bilguiden Focus Bagsaede

Der er masser af plads til både voksne og børn i autostole på bagsæderne i Focus. Foto: Bilguiden

Pladsen er skabt til familien

Den tidligere udgave af Focus fik kritik for manglende plads til passagererne på bagsædet. Det er ændret markant i den seneste Focus og dermed også den faceliftede. Den er derfor et oplagt valg for familien og dig, der ofte har bagsædepassagerer. Bagagerummet er stort og kan med op til 737 liter sagtens rumme både barnevogn og weekendseng eller en uges oppakning til kør-selv ferien.

Desuden giver faceliftet nye muligheder for at inddele bagagerummet og også have mudrede støvler i et nyt rum under bunden (se billeder).

Bilguiden Focus Bagagerum

Focus bagagerum kan rumme over 700 liter til loftet, hvilket slår mange af konkurrenterne. Foto: Bilguiden

Bilguiden Focus Bagagerum2

En ny rumdeler giver mulighed for at have mudrede støvler eller blot indkøbsposer uden de triller rundt i resten af det store bagagerum. Foto: Bilguiden

VIDEO: Se hele Bilguidens gennemgang af Ford Focus

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin