Dacia Jogger hybrid er kommet til Danmark
Dacia Jogger med 140 hk hybridmotor kan nu købes i Danmark.
Dacia Jogger med 140 hk hybridmotor kan nu købes i Danmark.
Det er nu muligt at få Dacia Jogger med en hybridmotor, der byder på 140 hk og automatgear. Bilen har været tilgængelig i Europa i mere end et år, men det er først nu, at den kommer til Danmark.
Da Dacia lancered en udgave af Jogger med hybridmotor, blev den hurtig populær, og den står for 25% af salget af Jogger. Den udgave har længe været på vej til Danmark, og nu er det endelig lykkedes. Du kan derfor fremover få Dacia Jogger med en 140 hk hybridmotor med automatgear eller vælge udgaven med 110 hk benzinmotoren.
Hybridmotoren i Dacia Jogger er hentet hos Renault, og den fås i dag i blandt andet Captur og Clio. Det er også den, som vil kunne fås i den kommende Dacia Duster. Det er en fire cylindret 1.6 liters motor, som kombineres med en elmotor, og den yder 143 hk. Den er samtidig med automatgear.
Som hybrid kan bilen køre op til 80% af al bykørsel på el, og den starter altid på el. Det giver en forbedret brændstoføkonomi, og den kan køre omkring 20,4 km/l mod 17 km/l i benzin-udgaven.
Dacia Jogger er en rummelig familiebil med syv sæder, og det er den billigste 7-personers bil i Danmark.
Dacia laver prisvenlige biler, og Jogger er ingen undtagelse. Her får du Danmarks billigste 7-personers bil, og netop pladsen har gjort den attraktiv.
Der er fin plads til syv personer, og hvis man ikke har brug for de to ekstra sæder, får du et virkelig rummeligt bagagerum i stedet.
Udover pris og plads, så er SUV-designet også med til at gøre bilen populær i Danmark, hvor mange gerne vil sidde højt, når de kører.
Hybrid-udgaven er også hurtigere, og hvis benzin-modellen skal bruge 11,2 sekunder på at komme fra 0-100 km/t, skal hybriden bruge 9,8 sekunder. Den vil også opleves mere støjsvag, takket være elmotoren.
Den har et nyt instrumentlayout med 7" TFT-skærm, der er digital, og som man kender fra Renaults Clio og Captur. Men derudover er indretning, plads og størrelse helt, som du kender fra Dacia Jogger.
Der er plads til syv personer i bilen, og det er den billigste 7-personers bil i Danmark. Hybrid-udgaven fås kun i topmodellen Extreme, og den koster 299.990 kr.