Volvo Cars udvider sin fuldelektriske XC40 Recharge-serie og løfter sløret for en ny variant af den fuldelektriske XC40 Recharge. Volvo XC40 Recharge kommer nu også med en enkelt motor, der trækker på forhjulene og er væsentligt billigere.
Den nye XC40 Recharge single-motor er den anden elektriske XC40-variant, der slutter sig til dual-motor XC40 Recharge Twin. Den leverer 231 hestekræfter fra et 70 kWh batteri og en forventet rækkevidde på omkring 400 km på en enkelt opladning (WLTP). Batteriet kan oplades fra 10 til 80 procent på ca. 32 minutter med en 150 kW DC lader.
- Med tilføjelsen af en single-motor XC40 Recharge udvider vi vores fuldelektriske line-up, og kunder kan nu vælge mellem to forskellige varianter af XC40 Recharge samt den nyligt lancerede Volvo C40 Recharge udtaler Henrik Green, teknologichef hos Volvo Cars.
Se bilguidens test af Volvo XC40 Recharge Twin her.