Ford Transit 2024 3

Fede features i vente for Fords varebilskunder

Ford Pro har i dag afsløret nogle af de nye features, der er i vente for Fords varebilskunder i 2024.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Ford Pro har i dag afsløret nogle af de nye features, der er i vente for Fords varebilskunder fra næste år. Her kan de europæiske Ford Transit og E-Transit-kunder blandt andet glæde sig til lettere chassis, 5G-forbindelse, trådløse opdateringer og en række avancerede førerassistancesystemer, der alt sammen er med til at gøre livet som varebilskunde endnu nemmere.

Til næste år kan Fords varebilskunder se frem til en opgraderet udgave af Ford Transit - verdens bedst sælgende varebil. Varebilen vil ikke bare have ny software, men der vil også være foretaget chassisforbedringer, der blandt andet øger nyttelasten og forbedrer varebilens ydeevne og effektivitet.

- Vi har været europæisk markedsleder gennem de seneste otte år, og vi bliver ved med at udvikle vores biler for at kunne levere det bedste produkt til vores kunder. Vi samarbejder med vores kunder om at løse de udfordringer, de måtte stå overfor i deres dagligdag og finder nye løsninger sammen. Vi har brugt vores mangeårige erfaring som markedsleder på at gøre varebilens digitale features og software endnu bedre. Alt sammen er en del af Ford Pros økosystem og vil være med til at accelerere vores kunders produktivitet, siger Hans Schep, Generel Manager, Ford Pro, Ford Europe.

Ford Transit 2024 2

Interiør og kabine i Transit er med sin store skærm meget mere moderne. Det samme er sikkerhedssystemerne som følger med. Foto: Ford

Forbedret teknologi som standard

Ford Pro fortsætter med at øge produktiviteten for varebilskunderne i Ford Transit og E-Transit. Fra næste år vil kunderne kunne glæde sig over endnu flere digitale features, der inkluderer:

- Med Fords seneste 5G-modem er der endnu hurtigere forbindelse til Ford Transits smarte teknologier med Ford Power-Ups trådløse opdateringer, der kan installeres derhjemme, uden kunderne skal forbi den lokale forhandler.

- En ny Delivery Assist teknologi er med til at gøre livet nemmere for alverdens kurerfirmaer, der ofte laver op til 150 stop i løbet af en arbejdsdag. Med teknologien kan chaufføren skære op til 20 sekunder af hvert stop og dermed spare en betydelig mængde tid i løbet af en dag. Dette sker blandt andet ved, at motoren stopper midlertidigt, havariblinket og alarmen aktiveres automatisk, mens dørene også låses automatisk, når en pakke for eksempel skal leveres. Varebilen kan hurtigt startes igen, når chaufføren har afleveret pakken – blot med et tryk på bremsepedalen, som så vil genstarte motoren og deaktivere havariblinket.

- Med Ford Pros Upfit Integration System kan chaufføren styre varebilens eftermonterede udstyr via varebilens touchskærm og for eksempel tilpasse temperaturen i bilens kølerum, hvis der skal transporteres madvarer eller opbevares andre varer på køl. Det vil også være muligt for den flådeansvarlige at sidde på kontoret og følge flådens varebiler og temperaturer i kølerummene.

Større ydeevne, effektivitet og kapacitet

I 2024 bliver en række avancerede førerassistancesystemer standard på alle Ford Transit. Fords europæiske varebilskunder kan få glæde af Nødbremse med fodgængergenkendelse, Lane Keeping Aid, samt optionerne Blind Spot Information System, Adaptiv fartpilot med Stop & Go og 360 graders kamera – systemer, som de danske kunder allerede har glæde af i dag fra Trend-varianten.

Et nyt design af bilens bremsesystem og hjulnav er med til at reducere varebilens vægt med op til 27 kg (vægten varierer alt efter bilens konfiguration). Det nye design giver samtidig nemmere adgang til bilens bremseklodser, hvilket kan forkorte en eventuel servicetid med cirka to timer. Nye 16” hjul bliver desuden standard på Ford Transit-modellen, der produceres i 2024.

Det vil være muligt at bestille de opgraderede Ford Transit og E-Transit senere i år. Varebilerne forventes at blive produceret i løbet af næste år med forventet levering til de europæiske kunder fra sommeren 2024.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin