Renault Megane Electric Siden

VIDEOTEST: Renault Megane E-tech Electric

Renault har over ti års erfaring med elbiler og det ser mærket ud til at have udnyttet i den helt nye Megane Electric. Den kompakte elbil imponerer på en række punkter.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

VIDEO: Se Bilguidens omfattende gennemgang af den nye Renault Megane Electric.

Med over 400.000 solgte Renault Zoe elbiler de seneste ti år var det ved at være på tide med en ny elbil fra det franske bilmærke. Og hvilket comeback med den nye Renault Megane E-tech Electric!

Udover navnet deler Megane Electric ingenting med den nuværende Renault Megane. Den er bygget på en helt nye platform (CMF-EV) lavet i samarbejde med Renault, Nissan og Mitsubishi-alliancen. Den deler for eksempel platform med den nye Nissan Ariya.

Den tilhører C-segmentet som også tæller biler som Golf, Focus og ja – den almindelige Megane Hatchback. Og selvom den er 16 cm længere, så føles Megane Electric lige så rummelig.
Den er 4,21 meter lang, 1,5 meter høj og har en akselafstand på 2,7 meter. Det lyder ikke voldsomt, men den rummer uden problemer fire store voksne eller to autostole på bagsæderne.

Bagagerummet rummer hele 440 liter. Noget mere end fx ID3’s 385 liter. Og selvom der intet bagagerum er foran er der et yderligere ekstra rum på 32 liter til ladekabler under bundpladen i bagagerummet.

Bilguiden Meganeelectric.00 20 31 03.Still004

Bagagerummet i Megane Electric er på hele 440 liter. Foto: Bilguiden

Bilguiden Meganeelectric.00 01 03 08.Still001

Baglygterne er med en særlig 3D-teknologi med LED-tråde, der giver et flot udtryk. Foto: Bilguiden

To batterier – op til 470 km rækkevidde

Megane Electric kommer med to batteristørrelser og i fire udstyrsversioner med en helt nykonstrueret elmotor, der blot vejer 145 kg og er 10 procent lettere end den, der sidder i Renault Zoe.

Det lille batteri er på 40 kWh som giver op til 300 km rækkevidde. Det store batteri er på 60kWh og giver op til 470 km rækkevidde kombineret med den lille elmotor. Begge batterier kan nemlig vælges med en mindre elmotor på 130 hk (250 Nm) eller en større på 220 hk (300 Nm).

Det store batteri kan lades med op til 130 kW DC-ladning og 22 kW AC-ladning. I praksis kan du lade den fuldt op derhjemme på omkring seks timer og du får 10-80 procent på batteriet ved en lynlader på omkring en halv time. 300 kilometers ekstra rækkevidde klares med 20 minutters lynladning.

Alle udgaver er udstyret med en ny varmepumpe som bruger elektroniske ventiler og er 30 procent mere effektiv end Zoe ved -10 grader. Gennem et vandkølet oliesystem kan den både bruge varmen fra batteriet og drivlinjen til at varme kabinen op eller køle batteriet ned om sommeren. Bruger du Google Maps, så sørger den automatisk for, at batteriet har den rette temperatur, når du når dit ladepunkt.

Batteripakken er kun 11 cm høj og har en ny kemisk sammensætning, der betyder 20 procent større energitæthed end det, der sidder i Renault Zoe, og det vejer blot 395 kilo, hvilket gør, at bilens samlede vægt holder sig på 1624 kilo. Til sammenligning vejer ID.3 godt 100 kg mere og er også 7 cm højere (mere vindmodstand).

Renault Megane Electric Bag

Megane Electrics bagende står yderst skarpt. Foto: Bilguiden

Bilguiden Meganeelectric.00 15 44 03.Still008

Interiøret er i bæredygtige materialer og i et hidtil uset højt niveau for Renault. Foto: Bilguiden

Køreegenskaber i topklasse

Megane Electric får masser af roser for at være lydløs, behagelig og ligefrem sportslig at køre i grundet det lave tyngdepunkt. Den har en acceleration fra 0-100 på 7,4 sekunder med det store batteri og forhjulstræk. Noget af stilheden kan skyldes den såkaldte patenterede Cocoon-teknologi. Et særligt lydabsorberende skum i bunden af bilen reducerer vejstøj og vejer noget mindre end almindeligt lydabsorberende skum.

Tophastigheden er på 160 km/t, og den må trække 900 kg på krogen.

Bilguiden Meganeelectric.00 21 30 13.Still005

Megane Electric har med sin højde på kun 1,5 meter og batteriet i bunden af bilen et rigtig godt tyngdepunkt. Foto: Bilguiden

Lynhurtigt Google infotainmentsystem

Den nye Megane Electric skiller sig for alvor ud, når man sidder bag rattet og har udsigt til to elegante 12 tommer skærme, der indeholder førerdisplay og multimediesystem.
Multimediesystemet, der er lynhurtigt, har en 4K processor udviklet af Google og baseret på Android, der indeholder blandt andet Google Maps, Google Play Apps, Google Assistent og electrical routeplanner - alt sammen stemmestyret.

Interiøret er ligesom mange andre nye biler med fokus på genbrugsplast og andre genbrugsmaterialer. Der er dog stadig kunstlæder at få i de højere udstyrsversioner.
I højeste udstyrsniveau Iconic kombinerer du det lækre intotainmentsystem med et eksklusivt Harman Kardon-lydanlæg.

Er du interesseret i den nye elbil fra Renault? 292.990 kr.

Læs meget mere om Renault Megane Electric og få et overblik over priser og udstyrsniveauer ved at klikke herunder.

Der tages forbehold for prisændringer.
Megane Electric koster fra
Bilguiden Meganeelectric.00 13 07 19.Still009

Kabinen er strømlinet med kun én række knapper ved den store og lynhurtige infotainmentskærm. Foto: Bilguiden

Bilguiden Meganeelectric.00 17 01 08.Still002

Gearvælgeren er en stang ved rattet og dette efterlader masser af praktisk aflægningsplads i midterkonsollen. Foto: Bilguiden

Høj sikkerhed og masser af standardudstyr

Megane Electric er naturligvis udstyret med alle de nyeste aktive sikkerhedssystemer, og har ikke færre end 300 patenterede systemer i sig.

Adaptiv fartpilot og vejbaneassistent kan nu også holde dig mellem striberne uden at slingre. Den kan også via navigation forudse rundkørsler, skarpe sving og selv sætte farten ned og tilpasse sig trafikskiltenes hastighed. Vejbaneassistenten kan klares med kun en vejstribe. Altså også fungere på landet, hvor der ikke er striber i siden af vejen.

Med en ekstraudstyrspakke til 15.000 kroner får du en lang række ekstra funktioner. Udover den Adaptive fartpilot får du blandt andet fire kameraer rundt om bilen som viser et 3D-billede og et 360 graders overblik af dine omgivelser.

En anden nyhed er et nyt rammeløst bakspejl med en skærm som viser et real-time videobillede fra et kamera placeret over bagruden. På den måde får du et uhindret udsyn bagud.

Der er 8 års garanti på batteriet og de elektriske dele og Renault garanterer 70 procent af den oprindelige rækkevidde efter otte år.

Bilguiden Meganeelectric.00 13 39 10.Still007

Et nyt rammeløst bakspejl med en skærm som gengiver billedet fra et kamera i bagklappen er ekstraudstyr. Foto: Bilguiden

Se mange flere biltests i vores Bilmagasin