Renault 5 er Car of the Year 2025

60 uafhængige motorjournalister var enige: Renault 5 er kåret som Årets Bil i Europa 2025.

Mette Munk Nielsen
·
R5 Vinderlogo Engelsk

Renault 5 Electric er kåret som Car of the Year 2025 af 60 uafhængige motorjournalister fra 23 lande. Det er andet år i træk, at Renault vinder. 

Renault er godt kørende med deres elbiler, og for andet år i træk har de vundet prisen som Car of the Year 2025, bedre kendt som Årets Bil i Europa. For 2025 er det Renault 5 Electric, der løb med prisen foran konkurrenterne Alfa Romeo Junior, Citroen C3, Cupra Terramar, Dacia Duster, Hyundai Inster og Kia EV3.

Sidste år var Renault Scenic Electric, der vandt prisen:

- I Renault Group, i Renault og Ampere er vi ekstremt stolte over at have vundet den prestigefyldte titel Car of the Year for anden gang i træk. Renault 5 E-Tech Electric er en sand game changer i Europa. Den er med til at gøre elbiler inspirerende og eftertragtede. Og samtidig er den designet så den skaber værdi for kunderne og er til at betale. Hvis der er en bil, der har potentialet til at transformere elbilsmarkedet, så er det denne her, siger Fabrice Cambolive, CEO Renault brand, i en pressemeddelelse.

LÆS MERE: Alt om Renault 5

Renault 5 Electric 2025 Iconic Og Techno

Den cool minibil Renault 5 Electric er Årets Bil i Europa 2025. Foto: Renault

Renault 5 kan bestilles nu

Også i Danmark er der stor glæde hos RN Danmark, der importerer Renault og Dacia i Danmark. Her har man netop offentliggjort priser for Renault 5 Electric, der starter på 184.990 kroner.

Bilen står samtidig klar i Renault-bilhusene, hvor den kan ses, men dog ikke prøvekøres. Det er også muligt at bestille bilen allerede nu.

- Vi kunne ikke ønske os en bedre start på lanceringen af Renault 5 i Danmark. I mandags åbnede vi for ordrer og kunne afsløre Europas laveste pris på Renault 5 med startpris på kun 184.990 kroner – og i dag fredag i samme uge, vinder Renault 5 så titlen som Europas bedste bil i 2025. Og for at det ikke skal være løgn, så kan den netop i denne weekend opleves til Åbent Hus hos alle landets Renault forhandlere både lørdag og søndag fra 11.-16. Det må da siges at være perfekt timing, siger pressechef fra Renault i Danmark, Søren Hyltoft.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin

Flere nyheder