BILGUIDEN - Vi elsker biler
Test og anmeldelse af Volvo XC40
OBS. Bemærk at Volvo XC40 Recharge udstyrsniveauer og rækkevidder har ændret sig markant fra modelår 2023 til 2024. Blandt andet er den blevet opgraderet med et større batteri og dermed en længere rækkevidde på op til 571 km for Single Engine-udgaven. Også DC-ladehastigheden er øget til maksimalt 205 kW. Bliv klogere i videoerne herunder.
Derudover har bilen ændret navn til Volvo EX40 fra modelår 2025.
Gennemgang af Volvo XC40 Recharge Advanced (elbil)
Anmeldelse af Volvo XC40 Recharge Twin (MY23) fra "Bilguiden - Vi elsker biler".
VIDEOTEST Bilguiden har testet den nyeste XC40 Recharge (modelår 2024) op imod den tidligere med modelår 2023. Se forskellene i videoen.
VIDEOTEST Bilguiden har undersøgt, hvilken forskel en campingvogn har på rækkevidden af en XC40 Recharge Twin.
Volvo XC40 er i sin grundskal ikke nogen helt ny bil. Den har været produceret siden 2017 og kom i 2019 som plug-in hybrid. Men nu er den altså gået helt elektrisk og har fået betegnelsen Pure og motornavnet P8, og den ændrede drivlinje er da også den mest markante ændring i forhold til den oprindelige XC40.
Den har fået hele 408 hk, og de kan i den grad mærkes i forhold til den acceleration, man har været vant til i en XC40. Nu kommer du pludselig fra 0-100 på bare 4,9 sekunder takket være elmotor og standard firehjulstræk.
XC40 Recharge Twin gør også op med et lidt blakket ry for elbiler, når det kommer til trækkraft, for dens potente motor gør, at den kan trække hele 1500 kg på krogen. Den er født med et 78 kWh batteri, der giver dig en rækkevidde på op til 418 km ved blandet kørsel.
Får du installeret en 11 kW ladeboks derhjemme, kan bilen oplades på ca. 8 timer. Finder du en 150 kW lynlader, går det væsentligt hurtigere og den oplades fra 0-80% på bare 40 minutter.
På nær den ikke eksisterende kølergrill og et ladestik er det ikke til at se forskel på en XC40 på el eller ej. Foto: Bilguiden
Snak sammen med bilen uanset hvor du er
Du kan ved hjælp af Volvos app snakke sammen med bilen, og det giver dig en række fordele. Især i en elbil. Du kan for eksempel vælge, at bilen skal være opvarmet hver morgen, når du skal af sted. Har den stået med stikket i ladeboksen slipper du samtidig for at trække på batteriet til at gøre bilen varm og du starter dermed stadig ud med et fuldt opladet batteri.
På nær det nye google infotainmentsystem er der ikke pillet ved interiøret i elbils-versionen i forhold til den oprindelige XC40. Det er samme gode sidde- og kørekomfort og et strømlinet og intuitivt design.
Udstyrsniveauet i elbilsudgaven nyder godt af de lave afgifter på elbiler og er derfor uhørt højt i en Volvo fra begyndelsen. Derfor er der også kun én mulighed for at bygge på standard-versionen. Du kan vælge en Pro-udgave, hvor du for bare 20.000 kroner ekstra får glastag, Harman-Kardon lydanlæg, elektronisk passagersæde og 360 graders kamera.
XC40 Recharge Twin er den første med det nye Google-infotainmentsystem som kommer i alle fremtidige Volvo'er. Foto: Bilguiden
Mere standard sikkerhed end nogensinde før
Sikkerheden er der selvfølgelig heller ikke gået på kompromis med i en Volvo og på nær muligheden for at tilvælge 360 graders kameraet i Pro-versionen, får du det hele med.
Lige såvel som det er svært at sætte en finger på mængden af sikkerhedsudstyr, så kan man heller ikke klage over rummeligheden i en SUV med XC40’s dimensioner. Bagagerummet rummer ca. 419 liter og der er tilmed mere plads under motorhjelmen, hvor et lille ekstra rum giver 31 liter.
Selvom det er Volvos første elbil, så mærker man ingen begynderfejl, fordi den er bygget på en velkendt bil, som fungerer. Volvo var de første med et komplet modelprogram som plug-in hybrid og med søstermærket Polestar i ryggen (hvor Polestar 2 har nøjagtig samme drivlinje og batteri som XC40) og 8 års garanti på batteriet, bør man med XC Recharge Twin ikke være bekymret for at tage med Volvo ind i den elektriske fremtid.
Det lille frunk foran kan rumme 31 liter. Foto: Bilguiden
Der er nøjagtig den samme plads i XC40 på el som den almindelige benzinudgave. Dermed skal du ikke gå på kompromis med pladsen. Foto: Bilguiden
Pladsen til bagsædepassagerer er fin og kan sagtens rumme fire voksne eller to børn i autostole. Foto: Bilguiden
ANMELDELSER
Det skriver anmelderne
Volvo XC40 blev ved lanceringen i 2018 kåret til Årets Bil i Europa. Det var i øvrigt første gang i kåringens 55 års historie, at en Volvo vandt titlen. XC40 er som kompakt SUV en helt ny bilstørrelse for Volvo, og den stigende efterspørgsel efter biler med mere frihøjde gik rent ind hos kunderne og har kunne mærkes i salgstallene fra første dag. XC40 hedder i dag EX40 og er en af de mest solgte modeller for Volvo, og generelt giver anmelderne og motorjournalisterne den meget positive ord med på vejen.
- "Må betragtes som en glimrende bil."
- "Brager ind i SUV-klassen."
- "En hypertrendy kompakt SUV! Det bliver ikke mere smart og speltøkologisk, og så er den kåret til Europas bedste bil."Der gives ikke score