Kia har lukket ordrebøgerne for Stinger, og fremover vil EV6 GT være flagskibsmodellen for det koreanske mærke. Den fuldelektriske bil er den mest kraftfulde bil, Kia nogensinde har produceret.
Fem år fik Kia Stinger på markedet, inden det var slut. Den blev lanceret i 2017 som Kias hero-model eller flagskibsmodel, som man også kalder det. Det var en ikonisk bil for Kia, og den var Kias hurtigst accelererende bil og klarede 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder.
Med Stinger blev Kia også interessant for en ny type bilkøber, og det har bidraget til en transformation af det koreanske mærke. Men nu skal det altså være EV6 GT, der er frontløberen.
”Med fokus på engagement, kvalitet og design har Stinger været en transformativ model for Kia, der har vist hvad Kia kan, og hjulpet med at ændre folks opfattelse af vores brand. EV6 GT er en værdig erstatning,” siger Rasmus Aagaard, der er COO hos Kia Danmark.
Interesseret i Kia EV6 eller EV6 GT? 599.900 kr.
Her kan du læse mere om den fuldelektriske flagskibsmodel.
Den smukke EV6 er i GT-versionen den mest kraftfulde og hurtigste produktionsbil fra Kia. Foto: Kia
Fuldelektrisk fremtid med GT EV6
Det er også en ikonisk model, der kommer til at overtage pladsen som flagskibsmodel. EV6 har været en utrolig populær bil, som har sat barren højt for fremtidige elektriske biler fra Kia. Den er blandt andet blevet kåret som Årets Bil i Europa 2022.
Men at vælge en fuldelektrisk bil som den førende viser også, hvilken retning Kia og hele bilbranchen er på vej imod.
”Med sin kombination af højt ydende egenskaber, et utroligt design og en langtrækkende elektrisk drivlinje er EV6 GT et ægte nyt flagskib for vores brand og transformationen til en ny æra for elektrisk mobilitet,” siger Rasmus Aagaard om bilen.
Der er skruet op for de sportslige detaljer på GT-versionen. Foto: Kia
Kraftfuld og lynhurtig
EV6 GT overtager ikke kun pladsen som flagskibsmodel fra Stinger. Den er samtidig den hurtigst accelererende Kia og kan komme fra 0 til 100 km/t på 3,5 sekunder. Den er også den mest kraftfulde produktionsbil fra Kia med dens dobbelt-motorede elektriske drivlinje, som producerer 585 hk (430 kW) og har et drejningsmoment på 740 Nm.
EV6 Gt er baseret på Kias Electric Global Modular Platform (E-GMP), og den er skabt til at rumme den store elektriske kraft i bilen. Den har en kraftfuld motor på hver aksel, og batteriet er på 77,4 kWh. Det er placeret under det flade kabinegulv, som giver en god rummelighed i kabinen. Rækkevidden er op til 424 km, og den kan lade fra 10 til 80 procent på bare 18 minutter fra en DC-lader med 240 kW.
Den sidste nye Stinger er nu solgt, og ordrebøgerne er lukket. Foto: Kia
Kia EV6 GT er på vej
De første kunder får deres Kia EV6 GT i starten af det nye år. Har man bestilt en Stinger, så kan man være ganske rolig: Kia Danmark opfylder alle eksisterende kundeordrer på bilen, og de fortsætter også med at yde kundepleje og eftermarkedssupport til alle Stinger-ejere.
Prisen for den nye EV6 GT er 599.900 kr.