Mazda MX30 Front

Mazda vil præsentere 13 elektriske nyheder

Mazda har annonceret, at de accelererer deres planer for elektrificering af deres bilprogram frem mod 2025. Ifølge bilproducenten er alle deres biler elektrificerede inden 2030.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

For at Mazda skal nå ambitionen om at være helt CO2-neutral inden 2050, og om at alle modeller skal være elektrificeret inden 2030, annoncerer de nu en række produktnyheder inden 2025.

Mellem 2022 og 2025 vil Mazda introducere en række nye produkter på platformen, som kaldes SKYACTIV Multi-Solution Scalable Architecture. Produkterne inkluderer fem hybridbiler udviklet på Toyotas hybrid platform, fem plug-in hybridbiler og tre elbiler.

Mazda bekræfter også udviklingen af en ny platform, der er dedikeret til elektriske biler - SKYACTIV EV Scalable Architecture. Den skalérbare platform vil blive brugt til en række elbiler af varierende størrelse og med forskellige karrosserityper. De vil blive lanceret i perioden fra 2025 til 2030.


Mazda har udgivet dette billede af deres nye elektriske drivlinje. Foto: Mazda

Ny sekscylindret forbrændingsmotor

Mazda har forpligtet sig til at reducere CO2-aftrykket fra alle de biler, de producerer, uanset hvilken drivlinje de er udstyret med. Når nye produkter udvikles på de nye platforme vil den øgede elektrificering gå hånd i hånd med introduktionen af stadigt mere avancerede og miljøvenlige forbrændingsmotorer som dagens e-Skyactiv X og en kommende 6-cylindret rækkemotor.

Mazda indgår desuden i forskellige projekter for at fremme udvikling og brug af biobrændstof baseret på mikroalger i et samarbejde mellem japanske virksomheder, universiteter og statslige institutioner. I februar var Mazda desuden den første bilproducent, som gik ind i eFuel-alliancen.

Læs flere nyheder om Mazda...