Mazda6e med 6 års fabriksgaranti

Mazda indfører fabriksgaranti på 6 år/150.000 km på den nye, elektriske Mazda6e.

Mette Munk Nielsen
·
Mazda6e 2025 Side

Den nye Mazda6e får en fabriksgaranti på 6 år eller 150.000 km alt efter, hvad der indtræffer først. Og dermed får man en af markedets mest gunstige garantiordninger.

Der er godt nyt til dig, der overvejer den nye, elektriske Mazda6e. Den kommer nemlig til at fås med en fabriksgaranti på 6 år eller 150.000 km afhængig af, hvad der indtræffer først. 

Garantien dækker som udgangspunkt hele bilen, og den eneste undtagelse udover sliddele er bilens 12V-batteri og ladekablerne, som er dækket i 3 år/100.000 km. Garantien skal være med til at give et trygt ejerskab for både første ejer af Mazda6e og kommende, hvis man køber den brugt efter nogle år. 

LÆS MERE: Mazda lancerer elektrisk Mazda6e

Garantien kommer også til at gælde på fremtidige elbiler fra Mazda.

Garantioversigt for Maza6e

  • Nybilsgaranti for Mazda6e - 6 år/150.000 km (alt efter hvad der indtræffer først)
  • Garanti på højspændingsbatteri (inkl. kapacitetsgaranti) - 8 år/160.000 km (alt efter hvad der indtræffer først)
  • Garanti mod indefrakommende gennemtæring - 12 år uanset kilometertal
  • Lakgaranti og garanti mod overfladekorrosion - 3 år uanset kilometertal
Mazda6e 2025 Skraa Fra Side

Den veldesignede og topudstyret Mazda6e har også en lang fabriksgaranti. Foto: Mazda

Mazda6e kommer til august

Der er allerede stor interesse for Mazda6e, og mærket forventer kun, at den interesse øges af den nye garanti. Man forventer, at bilen introduceres i Danmark i august i år, og bilen kan bestilles allerede.

Her får du en elegant sedan med god plads, masser af udstyr og en rækkevidde op til 552 km (WLTP).

Du kan læse mere om Mazda6e på modelsiden.