Vi har ventet længe på at få nogle elektriske alternativer til den rummelige stationcar, som altid har været en populær vare i Danmark. Nu kan vi derfor endelig byde velkommen til to stærke bud fra henholdsvis Volkswagen og BMW. I videoen herunder gennemgår Bilguiden bilerne for dig.
De fleste bilmærker har prioriteret at få elektriske modeller på gaden i den populære SUV og Crossover-klasse. Derfor har vi måtte vente på det oplagte elektriske alternativ til den rummelige stationcar som f.eks. BMW 5-serien eller Volkswagen Passat. Men nu skal vi heldigvis ikke vente længere.
Den populære firmabil BMW i5 Touring byder på et eksklusivt design, masser af power, flot udstyrsniveau og en lang rækkevidde. Prisen ligger fra omkring 550-600.000 kroner, og derfor kigger mange også efter et billigere alternativ.
Det finder du i Volkswagen ID.7 Tourer, der er VW's elektriske alternativ til en Passat. Og ID.7 Tourer tager de mange kvaliteter fra Passat med videre. Skarp pris fra 450-500.000 kroner, masser af udstyr, lang rækkevidde og gode køreegenskaber skaber grundlaget for, at de danske motorjournalister og firmabilister fortjent har kåret den til Årets Firmabil hele to år i streg (2024 og 2025) - første år som sedan og senest i denne stationcar-udgave.
I videoen herunder sammenligner Bilguiden de to stationcars for dig, så du er bedre klædt på til at beslutte, om en af dem skal være din næste elbil.