VIDEO: Alt om den nye Kia EV4

Kia EV4 lægger sig ikke overraskende mellem EV3 og EV6 og fås endda både som hatchback og sedan. Se Bilguiden gennemgå bilerne for dig.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·
DSC01791

Kia EV4 er nyeste skud på en efterhånden lang stamme af elbiler fra sydkoreanerne. EV4 presser sig ind mellem EV3 og EV6 og byder på klassens længste rækkevidde og et højt udstyrsniveau. Og så selvfølgelig Kias syv års fabriksgaranti.

EV4 deler drivlinje med EV3 men er 13 cm længere (i alt 443 cm) i hatchback-udgaven og hele 43 centimeter længere i sedan-udgaven, der også kan bryste sig af det største bagagerum på 490 liter. 

EV4 hatchback appellerer mest til det europæiske marked og produceres da også i Slovakiet mens sedan-modellen produceres i Sydkorea. 

EV4 hatchback har med 436 liter et mindre bagagerum end EV3's 460 liter. Til gengæld udnyttes en længere akselafstand til at byde på en mere rummelig kabine og lidt mere plads på bagsæderne.

I videoen herunder fra Bilguiden kan du se motorjournalist Hans Sandal gennemgå begge biler for dig. Han kommer blandt andet ind på bilernes rummelighed, udstyr og drivlinje.

VIDEO: Se med når Bilguiden gennemgår de nye Kia EV4 sedan og hatchback

Rækkevidde op til 630 km

Kia EV4 har med 148 cm en lavere højde end EV3. Samtidig er designet mere aerodynamisk og det giver især sedan-udgaven en længere rækkevidde på op til 630 km.

Der findes kun en drivlinje med forhjulstræk til EV4 uanset udgave. Du kan vælge mellem to batteristørrelser kaldet Standard Range og Long Range som deles med EV3. Ladetiden fra 10-80 procent lyder på ca. 29-31 minutter.

Kia EV4 forventes til levering i Danmark i sensommeren i år, og priserne forventes offentliggjort snarest. Du kan skrive dig op til at få besked her.

Se brugte Kia-modeller til salg